Tak til dagens fødselarer for det forrygende smukke vejr – og tak til Rygaards Skole for en skøn workshop som afrunding på vores forløb om høj begavelse.
Dagens program bød på opfølgning via Blooms taksonomi, SOLO-taksonomien, TASC-modellen og en række varierede forløb, hvor vi gennemgik både styrker og udviklingspotentialer i hjemmeopgaverne – som i øvrigt var afleveret i god tid og med høj kvalitet.
Materialet var meget forskelligt, meget varieret, skarpt og gennemarbejdet. Jeg fik også nogle forfriskende øjenåbnere i forhold til, hvordan man kan arbejde kreativt og målrettet inden for forskellige fag. Og lad mig bare sige det: Jeg har spillet meget rundbold i idrætstimerne, men jeg ville have elsket et forløb som det, der var udarbejdet i hjemmeopgaven for idræt! Jeg kunne nævne mange eksempler på gode opgaver – for der var virkelig mange.
Vi rundede dagen af med et blik på, hvordan det kan opleves at være forældre til højtbegavede børn.
Hvordan føles det for dem?
Hvilke erfaringer har de gjort sig i relation til deres barn?
Og hvad bærer de med sig i rygsækken, når de sidder til skole-hjem-samtaler?
Du kan eventuelt læse mere om skolen her: https://rygaards.com/
Sidste gang
I dag markerer sidste dag på mit forløb med Rosenvængets Skole, en specialskole i København, hvor jeg siden november 2024 har haft fornøjelsen af at samarbejde med det pædagogiske personale. Formålet har været at klæde skolen bedre på til at forstå og arbejde med høj begavelse – særligt når den optræder sammen med udfordringer i form autisme eller ADHD, som ikke kan tilgodeses inden for de almene rammer – altså den gruppe som dækkes af begrebet “twice exceptional” eller 2E.
Forløbet har været omfattende:
– Et fagligt oplæg om høj begavelse og 2E-problematikker, målrettet det særlige videnspersonale og PPR.
– Et foredrag for alt pædagogisk personale på tværs af hele skolen.
– Konkrete supervisionsforløb til personalet med udgangspunkt i elever fra samtlige klasser.
– Opsamlingsoplæg for indskoling.
– Opsamlingsoplæg for mellemtrin.
– Opsamlingsoplæg for udskoling.
Sideløbende har der været dialog med ledelsen, som har vist et tydeligt ønske om at integrere denne viden som en del af skolens pædagogiske og didaktiske hverdag.
Det er ikke en lille indsats, og det er værd at fremhæve. Rosenvængets Skole har med dette forløb sendt et stærkt signal om, at de tager arbejdet med højtbegavede elever alvorligt – også når kompleksiteten er høj, og der ikke findes nemme løsninger. Der er tale om en klar og ambitiøs prioritering, som jeg er utroligt glad for at have bidraget til.
Det har været både meningsfuldt og inspirerende at bidrage til denne proces. Jeg håber, at det arbejde vi har lagt sammen, vil sætte varige spor hos et personale, der med dette som yderligere udvikling af deres bundsolide faglighed kan rykke skolen til helt nye niveauer.
En absolut fornøjelse fra min side!
Konkrete greb
“Jeg forstår det godt. Kan jeg ikke bare lave noget andet imens?”, spørger Jonas fra 5. klasse, mens resten af klassen stadig regner videre på den første statistikopgave. Jonas havde lavet den på fem minutter – ikke sjusket, ikke uopmærksomt – han havde bare fanget pointen med det samme, og resten af opgaverne vil blot være én lang, formålsløs gentagelse.
Det er ikke fordi, han skal have mere af det samme at lave. Han har brug for noget andet. Noget, der giver mening for ham, og som han kan bruge sin energi og nysgerrighed på. Noget som stimulerer hans store refleksionskapacitet, for Jonas er højtbegavet.
Hvad gør man så som lærer? Ja, selvfølgelig læser man lige lynhurtigt min bog “Den Højtbegavede Elev”, for så er man i dén grad klædt på… Og så gør man f.eks. følgende:
1. Lad Jonas starte med at lave sin egen statistik-undersøgelse – og bagefter bruge regnearket til at vise sine resultater – så har han stadig lært det samme som resten af klassen. Bare på en måde, der giver ham ejerskab. Højtbegavede har det oftest bedst med at begynde dér, hvor de skal finde på, undersøge eller opdage noget. Det stiller krav til højere abstraktions- og kompleksitetsforståelse.
2. Variér. Nogle dage har Jonas brug for at sidde alene og koncentrere sig. Andre dage vil han hellere diskutere i en lille gruppe eller stå og bygge noget. Hvis man som lærer tænker ud over den individuelle differentiering og lader ham få lov til at arbejde alene, to og to, i gruppe og på et hold, så giver man ham plads til forskellige udfoldelser, som kan skabe fællesskab og inklusion.
3. Tilføj valgfrihed og et benspænd eller tre… Hvis Jonas får lov til at vælge, hvordan han vil vise sin læring – med en video, en plakat eller en lille forklaring foran klassen – så bruger han forskellige læringsdomæner. Det behøver ikke være frit valg på alle hylder. Tværtimod virker det ofte godt med små benspænd som “vis det med tre billeder og fem ord” eller “forklar det til en, der aldrig har hørt om emnet før”.
Når vi giver plads til de elever, der lærer hurtigt, undersøger ivrigt og gerne vil gøre det på deres egen måde – behøver vi ikke vende hele skemaet på hovedet. Ofte er det ret små greb, der kan gøre hele forskellen.
Rosenvængets Skole – igen
Forstår du at tolke en WISC?
Ved du, hvad man kan gøre for at arbejde med perfektionisme?
Kender du til, hvordan man kan ændre den rolle, man har taget på sig – eller fået tildelt?
Det gør en tredjedel af det pædagogiske personale på Rosenvængets Skole. Jeg holdt i dag i en opsamlingseftermiddag sammen med dem – indendørs trods det lokkende solskinsvejr. Jeg har efterhånden været på skolen en del gange, og det føles som at træde ind et sted, hvor der er plads til både faglig nysgerrighed og menneskelig forståelse.
Rosenvængets Skole er en kategori 3-skole i Københavns Kommune. Den huser elever med forskellige former for funktionsnedsættelser og behov, som gør, at de ikke trives eller udvikles optimalt i det almindelige skoletilbud. Som specialskole har Rosenvænget valgt at sætte særligt fokus på en gruppe, der ofte bliver overset: de dobbelt exceptionelle børn – altså børn, der både har en høj begavelse og samtidig lever med en eller flere udfordringer som f.eks. diagnoser.
Det er både modigt og fremsynet at arbejde målrettet med denne gruppe. Som en deltager udtrykte det i dag, så handler det slet ikke kun om IQ. Det handler om at få konkrete værktøjer, vi faktisk kan bruge – også i bredere sammenhæng. Og netop det er kernen i mit arbejde med skolerne: at levere viden og metoder, som både er specialiserede og bredt anvendelige.
Når jeg tilrettelægger forløb med skoler, gør jeg mig altid umage med at give redskaber, som lærere og pædagoger kan bruge i deres hverdag – uanset elevens profil og begavelsesniveau. Samtidig er det vigtigt at vise, hvordan de samme værktøjer kan tilpasses og målrettes elever med høj begavelse. For hvis skolens indsats alene fokuserer på de højtbegavede elever, vil målgruppen være så lille, at redskaberne let bliver glemt eller lagt til side i travlheden. Men når metoderne både er anvendelige bredt og samtidig rummer tydelige instruktioner til brug i arbejdet med højtbegavede elever, så sker der noget vigtigt: de bliver en del af skolens praksis – og ikke bare et tillæg.
Det er her, vi for alvor rykker. Sammen.
Ikke bare hjerner på ben
Højtbegavede er ikke bare hjerner på ben – det har jeg sagt mange gange, og det kommer jeg til at sige mange gange endnu.
Det handler ikke om at bare have høje kognitive evner. Høj begavelse kan komme til udtryk på mange måder – i det logisk tænkende barn, ja, men i lige så høj grad i barnet med stor skaberkraft, det kunstneriske blik, den fantasifulde tilgang til verden. Og uanset hvordan den høje begavelse viser sig, har barnet brug for at blive mødt, forstået og støttet i netop den måde at være i verden på.
Der er en tendens til, at tænke høj begavelse som noget, der handler om at være “foran fagligt”. Men høj begavelse handler i virkeligheden om noget mere nuanceret og mere menneskeligt. Det handler om, at barnet oplever og bearbejder verden anderledes – ofte dybere, mere intenst, mere originalt, mere undrende. Og det gælder både på det intellektuelle plan og i den emotionelle og kreative dimension. Nogle børn har stor sproglig forståelse eller matematisk tæft, andre udtrykker sig gennem billeder, musik, fortællinger eller legende eksperimenter. Andre igen på helt andre måder. Fælles for dem er, at de ikke altid passer ind i den pædagogiske ramme, som er designet til gennemsnittet.
Derfor er det afgørende, at vi voksne – både forældre og professionelle – er opmærksomme på, hvordan barnets omgivelser spiller en helt central rolle i dets udvikling. Højtbegavede børn har, ligesom alle andre børn, brug for at føle sig set, forstået og accepteret. Men de har samtidig ofte behov for mere – for mere abstrakte udfordringer, for frihed til at tænke anderledes og skabe nyt, og for voksne, som kan støtte dem i at navigere i en verden, de ikke altid føler sig hjemme i.
Det er vigtigt at forstå, at højtbegavede børn ikke nødvendigvis trives automatisk. Faktisk kan deres høje sensitivitet, deres store retfærdighedssans og deres behov for mening gøre dem sårbare, hvis de ikke bliver mødt heri. Mange har en oplevelse af at være “for meget” eller “for anderledes” – og det kan føre til mistrivsel, hvis ikke vi tager deres oplevelse alvorligt.
Samtidig oplever mange fagpersoner, at det er svært at imødekomme højtbegavede børn, særligt hvis begavelsen ikke viser sig som klassisk faglig dygtighed. De har som oftest ikke fået uddannelse, hvordan de skal identificere begavelsen, imødekomme den og forstå den som helhed. Det kræver indsigt og tryghed at rumme det barn, der stiller utraditionelle spørgsmål, tænker i store baner eller insisterer på at løse opgaver på sin helt egen måde. Og det kræver, at vi tør give plads til det kreative og skæve – ikke som afvigelser fra normen, men som værdifulde udtryk for barnets måde at være højtbegavet på.
Når vi møder barnet med nysgerrighed og åbenhed, så skaber vi et rum, hvor det kan blomstre. Det kræver ikke perfekte løsninger, men det kræver vilje til at lytte, justere og anerkende, at én pædagogisk tilgang ikke passer til alle. Vi må se høj begavelse som noget mangfoldigt – som noget, der både rummer det akademiske og det kunstneriske, det analytiske og det følelsesmæssige. Og vi må forstå, at højtbegavede børn udvikler sig bedst i miljøer, hvor de ikke skal gemme deres nysgerrighed eller nedtone deres skaberkraft – men tværtimod bliver støttet i at udfolde den.
Psykolog Dea Franck
Naturvidenskaberne
Det er ofte det naturvidenskabelige felt, som kommer i fokus, når der tales om højtbegavede børn og deres behov for udfordringer. Det er tit her, vi griber fat, når vi skal stimulere deres nysgerrighed og give dem noget at tygge på. For selvom kreative og kunstneriske fag også spiller en vigtig rolle, så har de naturvidenskabelige fag et særligt potentiale, når det kommer til at engagere og udfordre højtbegavede elever.
Højtbegavede børn stiller spørgsmål. Mange spørgsmål. De vil gerne forstå, hvordan verden hænger sammen, og hvad der gemmer sig bag det, vi umiddelbart kan se. Netop derfor er fag som fysik, kemi, biologi og natur/teknologi så fantastiske – de giver børnene et rum, hvor deres nysgerrighed ikke bare er velkommen, men er hele udgangspunktet.
Her er det ikke kun fakta, der tæller. Det handler også om at tænke selv, lave hypoteser, eksperimentere og undre sig. Højtbegavede børn elsker ofte det der “hvad nu hvis?” – og det får de rig mulighed for at dyrke i de naturvidenskabelige fag. Det er fag, der både appellerer til deres analytiske evner og deres lyst til at opdage og forstå. Når de får lov til at lave forsøg, regne på virkelige problemstillinger eller dykke ned i universets mysterier, kan man nærmest se, hvordan de lyser op.
Og det er ikke bare teori. De naturvidenskabelige fag er fulde af muligheder for at arbejde praktisk og konkret – noget, der faktisk ofte bliver lidt overset. Mange højtbegavede nyder også at arbejde med hænderne. Når de får lov til at lave forsøg, bygge modeller eller finde løsninger på rigtige problemer, så får de brugt flere dele af intellektet – og det kan give en særlig form for tilfredshed, som ikke altid opstår ved bare at løse opgaver i en bog eller at læse.
Samtidig er naturfagene en gave, fordi de er så brede og kan kobles sammen med alt muligt andet – bæredygtighed, samfund og etik, bare for at nævne noget. Det giver børnene mulighed for at tænke i helheder og sammenhænge, og det tiltaler mange højtbegavede børn, som ofte tænker hurtigt, abstrakt og komplekst.
Selvfølgelig er det vigtigt at huske, at ikke alle højtbegavede børn nødvendigvis elsker naturvidenskab. Nogle brænder mere for det æstetiske, det sproglige eller det kreative. Men mange af dem vil opleve, at de naturvidenskabelige fag giver dem netop den type stimulering, de har brug for – både fordi der er plads til at tænke dybt og fordi der er så mange forskellige veje ind i stoffet. Derfor giver det god mening, at vi ofte kigger mod naturvidenskaben, når vi skal finde meningsfulde udfordringer til højtbegavede elever. Ikke fordi det er den eneste vej, men fordi den åbner så mange døre. Hvis vi samtidig sørger for, at undervisningen er fleksibel og giver plads til at eksperimentere og gå i dybden, så har vi et stærkt udgangspunkt for at skabe motivation, læringsglæde og faglig udvikling.
I bund og grund handler det om at give de her børn noget, de kan mærke er vigtigt, spændende og vedkommende. Og der er naturvidenskaben virkelig et sted, hvor de kan få lov til at tænke stort, være nysgerrige og finde deres egen vej ind i verden.
Gifted Children Minimesse
I dag stod den på minimesse arrangeret af Gifted Children Danmark, hvor jeg var inviteret til at komme forbi og fremvise mine bøger og snakke med medlemmerne ved en af standene. Der var et bredt udvalg af stande – lige fra det sansemotoriske til gymnasieuddannelse og nicheskoler.
Blandt alle de gode samtaler var der særligt én ting, der gjorde indtryk på mig: antallet af mennesker, der kom hen og fortalte, at mine bøger har gjort en positiv forskel for dem. Den slags tilbagemeldinger går lige i hjertet – og giver mig lyst til at skrive seks bøger mere!
Det er virkelig motiverende at mærke, at det, jeg skriver, bliver brugt og værdsat. Jeg er også utroligt glad for at min nyeste bog Den Højtbegavede Elev er blevet taget så godt imod, hvilket flere lærere var forbi min stand for at fortælle – det er fantastisk at høre! Flere eksemplarer røg med hjem i taskerne hos deltagerne i dag.
Derudover var der søde personlige hilsner fra børn, jeg har undersøgt, og som husker oplevelsen som en rigtig god ting. Tænk at få lov til at gøre så stor en forskel i andres liv. Det er jeg meget taknemmelig over at få mulighed for.
Sikke en dejlig lørdag!
Folkeuniversitetet i Aarhus
Folkeuniversitetet i Aarhus i dag… I dag havde jeg fornøjelsen af at holde et 4-timers oplæg for 83 nysgerrige og engagerede deltagere, som var mødt op for at blive klogere på høj begavelse.
Folkeuniversitetet er et helt særligt sted – åbent for alle, uanset alder, baggrund eller livsbane. Det mærkes tydeligt i rummet, hvor diversiteten blandt deltagerne skaber en mangfoldig dynamik. Spørgsmålene, der bliver stillet, spænder vidt og bredt, og netop det er med til at gøre disse forelæsninger både udfordrende og utroligt inspirerende – også for mig som forelæser.
Dagens oplæg var min femte forelæsning i regi af Folkeuniversiteterne – og jeg er langt fra færdig. Der er meget mere i vente, både i Nordjylland og på Sjælland, hvor jeg glæder mig til at møde nye deltagere og dykke endnu dybere ned i emnet.
Næste stop er allerede planlagt, og du er hjerteligt velkommen. Det finder sted lige her:
https://fuau.dk/emdrup/program/psykologi-og-sundhed/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2512-410
Skt. Josefs skole og udgivelsesdag
Min nyeste bog, “Den Højtbegavede Elev”, er netop udkommet – og jeg er både stolt og begejstret! Jeg håber, at I derude vil tage godt imod den, og at den finder vej ind på lærerværelserne rundt omkring som et første skridt mod at omsætte bogens mange værktøjer og indsigter til praksis.
Bogen er skrevet til jer, der møder højtbegavede elever i hverdagen – og som ønsker at forstå, støtte og udvikle deres potentiale på en måde, der favner både det faglige og det menneskelige. Den handler ikke kun om hurtig læring, men om hele barnet: relationer, trivsel, nysgerrighed, følelsesmæssig dybde og behovet for differentiering.
Jeg kunne ikke forestille mig en mere meningsfuld måde at markere udgivelsen på end netop ved at være i dialog med lærere om det, bogen handler om. Derfor var det helt perfekt, at jeg i dag var inviteret til at holde oplæg på Skt. Josefs Skole i Roskilde. Her dykkede vi sammen ned i, hvad høj begavelse egentlig indebærer – og hvordan vi bedst møder disse elever i undervisningen og i fællesskabet.
Når jeg er ude og holde oplæg, glæder jeg mig altid til spørgsmålene – for der kommer altid noget nyt og tankevækkende. Og i dag var ingen undtagelse. En stor tak til alle på Skt. Josefs Skole for en inspirerende eftermiddag fyldt med gode snakke og refleksioner.
Og så er bogen i øvrigt at finde lige her: https://www.akademisk.dk/skole-og-laering/social-og-specialpaedagogik/produkt/den-hojtbegavede-elev
Rosenvængets Skole – igen!
Sort/hvid – hvordan arbejder man med nuancer, samtidig med at man balancerer behovet for særlige rammer, følelsesmæssig imødekommenhed og intellektuel stimulering?
Det var ét af mange emner i dagens sparringer på specialskolen Rosenvængets Skole, hvor alt pædagogisk personale nu har modtaget sparring fra mig. Det har været en overvældende positiv oplevelse at møde så mange velovervejede perspektiver, stor interesse, velvilje og nysgerrighed i forhold til at imødekomme de dobbeltexceptionelle elever.
Men ikke alle elever på skolen er dobbeltexceptionelle. Der har i sparringerne også været plads til drøftelser om elever med lavere begavelsesniveau, nedsat arbejdshukommelse, specifikke indlæringsvanskeligheder, angst – og meget mere.
Det har været virkelig spændende at få lov til at bidrage til at omsætte teori til praksis og fungere som bindeled i sparringerne. At skabe overblik over handlemuligheder, handlebegrænsninger og nye perspektiver kan i dén grad gøre en forskel.
Og vi er langt fra færdige – der venter mere for både indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor vi skal dykke ned i gennemgående tematikker, som kan være relevante for endnu flere elever og det pædagogiske personale.
En stor fornøjelse for mig at kunne bidrage med faglighed og perspektiver på læring, udvikling og trivsel.