Hvad skal man fortælle sit barn før testning?

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad man skal fortælle sit barn før testning eller når man har besluttet sig for, at det skal testes eller udredes. Svaret afhænger af flere ting. Noget af det allervigtigste er, om barnet tidligere er blevet testet, og hvordan dets erfaringer har været med det. Hvis barnet har en negativ historie med sig, er det vigtigt at veje ordene omhyggeligt. I sådan et tilfælde tager jeg en indledende snak med forældrene og klæder dem på til, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt at sige til barnet.

I andre tilfælde vil der ikke være behov for noget specifikke hensyn. Dog kan der være forskellige årsager til, at et barn skal testes eller udredes. Herunder kommer et par eksempler med forslag til, hvad man kan sige.

Det (formodet) højtbegavede barn – Aleksander 10 år:
“Nu skal du høre, Aleksander. Fordi du er så god til at lære nye ting og fordi du er hurtig til at lave dine lektier, så vil vi gerne finde ud af, hvordan de i skolen skal give dig de rigtige opgaver. Noget af det de andre i klassen laver er alt for nemt for dig. Vi skal finde ud af hvordan dine opgaver skal se ud, og hvor mange du skal have, så det også bliver mere spændende for dig at gå i skole. Derfor skal vi besøge en dame på lørdag. Hun hedder Dea, og hun har en masse forskellige opgaver med, som I skal prøve at løse sammen. Hun har lavet opgaver med en masse andre børn på din alder, og nu er det blevet din tur. Hun skal nok fortælle dig en masse om det på lørdag, men hvis du har noget, du vil spørge om allerede nu, så må du gerne sige det, og så kan jeg spørge hende. Hvad tror du det bliver for nogle opgaver, hun kommer med?”.
I ovenstående eksempel er først en beskrivelse af baggrunden for testningen, dernæst en beskrivelse af formålet og en introduktion af mig, og slutteligt en åbning for barnets refleksioner omkring det.

Barnet i mistrivsel – Aja 12 år:
“Vi skal lige snakke, Aja. Jeg vil gerne fortælle dig, at vi har tænkt på, hvordan det går for dig sammen med kammeraterne i skolen og på klubben. Det har igennem noget tid været rigtigt svært for dig at få lov til at være en del af det sociale, altså når de andre er sammen og hygger sig i frikvarterer og på klubben og efter skole. Vi vil gerne hjælpe dig med at få snakket om det, så vi ved, hvad vi som forældre skal gøre, og hvad skolen skal gøre for at du kan få det bedre. Derfor skal vi besøge en dame på lørdag. Hun hedder Dea, og hun skal snakke med dig om det, og har også nogle forskellige opgaver med, som I skal prøve at løse sammen. Hun har snakket med rigtigt mange andre børn på din alder, som også har det svært på samme måde som dig. Hun skal nok fortælle dig en masse om det på lørdag, men hvis du har noget, du vil spørge om allerede nu, så må du gerne sige det, og så kan jeg spørge hende. Hvordan tror du, det bliver at få snakket med nogen om alt det her?”.
I ovenstående eksempel er igen en beskrivelse af baggrunden for undersøgelsen, dernæst en beskrivelse af formålet og en introduktion af mig, og slutteligt en åbning for barnets refleksioner omkring det.

Den store udredning, mistanke om psykiatrisk diagnose – Victor 9 år:
“Kom og snak med mig, Victor. Jeg ved godt, at det har været rigtigt svært at være dig siden du skiftede til den nye skole. Lærerne har prøvet at hjælpe dig med at sidde mere roligt i timerne og med at forklare opgaverne, så de var nemmere at forstå. Hvordan synes du, det går med det i skolen? Jeg synes det virker som om, det stadigvæk er svært for dig. Jeg tror, at lærerne og os forældre kan blive bedre til at hjælpe dig, men vi har også brug for hjælp. Derfor skal vi besøge en dame på lørdag. Hun hedder Dea, og hun skal snakke med os som familie, og også med dig alene. I to skal lave nogle forskellige opgaver, som I skal prøve at løse sammen. Hun har snakket med rigtigt mange andre børn på din alder, som også har det svært på samme måde som dig. Hun skal hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi kan blive gode nok til at hjælpe dig. Hun skal nok fortælle dig en masse om det på lørdag, men hvis du har noget, du vil spørge om allerede nu, så må du gerne sige det, og så kan jeg spørge hende. Hvordan tror du, det bliver at få snakket med nogen om alt det her?”.
I ovenstående eksempel er igen en beskrivelse af baggrunden for udredningen, dernæst en beskrivelse af formålet og en introduktion af mig, og slutteligt en åbning for barnets refleksioner omkring det.

Som det fremgår af de tre eksempler, er der langt hen ad vejen et sammenligneligt ordvalg, men der kan være behov for tilretning alt efter baggrunden for kontakten til mig. Er I i tvivl, så spørg mig, og så finder vi sammen en passende formulering.