Konsultativ supervision

Man kan som fagperson fra tid til anden stå i en situation, hvor man har behov for supervision i forhold til håndteringen af en problemstilling. Det kan være, at der er et barn på stuen/i klassen, som stiller en overfor særligt store udfordringer professionelt, og som gør at det bliver svært at forholde sig fagligt til det. Det kan være, man er løbet tør for handlemuligheder, og nu har behov for hjælp til at komme videre.

Jeg tilbyder konsultativ supervision til faggrupper så som pædagoger, psykologer og lærere. Jeg har mange års erfaring på dette område, og har med succes både afholdt individuel supervision og gruppesupervision for 2-12 deltagere. Det kan være supervision af en enkelt fagperson, eller af et team om en stue eller klasse.

Sammen vender vi problemstillingen i anonymiseret form. Det skal understreges, at supervision ikke er sagsbehandling, men en drøftelse og dannelse af overblik, klarhed og plan for fremtidige handlespor. Du/I vil gå fra supervisionen med en afklaring og forståelse af de dynamikker, der udspiller sig, samt hvad der vil være hensigtsmæssigt at gøre herfra.

Der kan arrangeres fast supervision af grupper eksempelvis en gang om måneden eller hver anden måned.

Søger du supervision mhp autorisation som psykolog, så tilbyder jeg også dette. Både som hovedforløb og som ekstern supervisor. Jeg har rig erfaring som supervisor fra flere andre autorisationsforløb. Kontakt mig for mere information.