Tavshedspligt

Som privatpraktiserende, autoriseret psykolog har jeg tavshedspligt. Det betyder, at jeg ikke må videregive informationer der er personhenførbare vedrørende mine klienter. Dette gælder både selve forløbet, dets indhold og eventuelle kontakter som kan lede op til et forløb. Du kan altså have tillid til, at du har et fortroligt rum hos mig. I dette rum kan vi vende svære tanker, tabubelagte oplevelser og det som er for sårbart at tale med andre om.

Begrænsninger

Der er dog enkelte begrænsninger i min tavshedspligt, hvor jeg er forpligtet til at videregive oplysninger. Generelt gælder det, at ethvert brud på tavshedspligten forudsætter en nøje overvejelse. I sådan et tilfælde må jeg vurdere de foreliggende forhold. Det betyder, at jeg må foretage en afvejning af dels hensynet til klienten, dels hensynet til nødvendigheden af at videregive oplysningerne.

Hvis der videregives oplysninger, må jeg udelukkende videregive det, som er absolut nødvendigt. Hvis jeg bliver nødt til at videregive oplysninger, skal jeg underrette min klient herom. Jeg vil i så fald fortælle hvilke oplysninger der vil blive videregivet til hvem, og hvorfor det er nødvendigt.

Eksempler

Et eksempel på en situation hvor jeg må bryde min tavshedspligt er, hvis en klient er til fare for sig selv eller andre. Det kan være, at klienten er selvmordstruet og skal henvises til psykiatrisk behandling.

Et andet eksempel kan være, at en domstol afgør, at jeg skal afgive vidneforklaring eller give informationer, der normalt er omfattet af tavshedspligten.

Et tredje eksempel er hvis klienten selv ønsker, at tavshedspligten skal brydes. Her vil typisk være tale om, at klienten ønsker, at jeg videregiver fortrolige oplysninger til andre . Det kan være til myndigheder eller i forbindelse med forsikringssager.