Menu Luk

Undervisningsdifferentiering

Jeg bliver ofte adspurgt om undervisningsdifferentiering for de højt begavede børn. De fleste familier med højt begavede børn har oplevet, at såfremt lærerne kan se barnets høje begavelse, så får de blot flere opgaver af samme slags, eller måske opgaver på klassetrinet over. Er det den rigtige vej frem?

Det korte svar er: nej.

Begrundelsen er ikke kort. Den er lang og forgrenet, og varierer fra barn til barn. Når et barn er højt begavet, så er indlæringskurven indenfor det/de pågældende domæner mere stejl end hos gennemsnittet. Det betyder ikke bare, at barnet har en større kompetence her og nu, men også, at barnet ikke behøver så mange gentagelser, før det har fattet, hvad en opgave går ud på, og hvordan den skal løses.
Det betyder, at undervisningsdifferentieringen hurtigt mister nyhedsværdi og bliver utilstrækkelig for det højt begavede børn. Der er behov for at barnets læringskurve følges tæt!
Hvis man ser på den gruppe af børn, der testes til at ligge under normalområdet, og som bevilges specialpædagogisk bistand i skolen, så vil de akkompagneres af en årlig pædagogisk psykologisk vurdering, som beskriver barnets læring, barnets behov og i hvor høj grad læringsmålene er nået. Der er behov for det samme i den “anden ende af skalaen” – blot hyppigere, eftersom læringsmålene realiseres hurtigere.

Der findes forskellige former for undervisningsdifferentiering, og groft sagt kan de deles op i to overordnede kategorier:
– Inkrementel undervisningsdifferentiering
– Radikal undervisningsdifferentiering

Den inkrementelle undervisningsdifferentiering lægger sig meget tæt op ad barnets læringskurve, og udfordrer i små, sikre skridt det lærende barn. Det kan være en fordel med denne form for undervisningsdifferentiering, eksempelvis hvis barnet er usikker på egne kompetencer, og derfor er tilbageholdende af frygt for at fejle.

Den radikale undervisningsdifferentiering får barnet “op at stå på tæerne”. Det er en undervisningsdifferentiering, som får barnet til at bryde sit hoved med nye, udfordrende problemstillinger. Mange af de børn jeg ser i min klinik, har ikke prøvet denne form for undervisning, men finder det stærkt motiverende, når de stilles overfor udfordringer. Jeg møder tit højt begavede børn, som er begejstrede for testningen hos mig, og som efter 1,5 til 2 timers intense udfordringer, synes det har været en rigtigt god og spændende oplevelse.

Er det ene bedre end det andet? Måske. Det afhænger fuldstændigt at barnets kognitive profil, som fremkommer ved testningen med WISC-testen. Denne viser barnets kompetencer, læringspræferencer og giver indsigter i, hvordan der bør differenteres for lige præcis dét barn.

Undervisningsdifferentiering er ikke nemt, når det kommer til de højt begavede børn. Det kan være problematisk for en folkeskolelærer at differentiere i denne retning, da der typisk er mere fokus på normalområdet og under-normalområdet på lærerstudiet. Der bruges som oftest ikke ressourcer fra skolens eller PPRs side på at teste børn med formodet høj begavelse, hvilket efter min mening er en meget stor fejl. Min klinik er vokset ud af dette behov. I mine udredninger fastlægger jeg den kognitive profil og beskriver for både hjem og skole, hvordan barnets læring og udvikling fortsat kan og bør støttes. Er du nysgerrig på dit barns profil, så er du velkommen til at kontakte mig for at høre mere.