Hvad motiverer højtbegavede børn? Ifølge Gottfried og Gottfried er højtbegavede børn ofte kendetegnet ved en stærk indre motivation for at lære. Deres drivkraft er ikke karakterer, ros eller belønninger, som man vil forbinde med ydre motivation (guleroden). Den er derimod rodfæstet i selve glæden ved at forstå, opdage og mestre noget nyt. Det vil sige, at indre motivation i højere grad driver dem frem.
Den indre motivation viser sig som nysgerrighed, vedholdenhed, stor interesse for læring og lyst til at arbejde med udfordrende og komplekse opgaver. I et longitudinelt studie fandt forskerne, at de højtbegavede børn fra en tidlig alder viste større målrettethed, længere koncentration og større engagement i kognitivt rettede opgaver end deres jævnaldrende. Gennem barndommen og ungdommen havde de samtidig en stærkere glæde ved selve læreprocessen.
Men, motivationen opstår ikke i et vakuum. Omgivelserne har betydning. Børnene havde højere indre motivation, når deres forældre understøttede nysgerrighed, selvstændighed, udforskning og engagement. Jeg plejer at understrege overfor forældre, at det er vigtigt at understøtte barnets naturlige flow frem for at pace. Og lige dér er en vigtig pointe, for mange af forældrene kæmper faktisk med at følge med deres barns flow og kan slet ikke nå at pace barnet (i modsætning til hvad de tit formanes at gøre).
Forskernes anbefaling er ret enkel: Giv de højtbegavede børn mulighed for at følge deres interesser, udforske, få passende svære udfordringer og opleve en vis grad af selvbestemmelse i deres læring.
I Gottfried og Gottfrieds undersøgelse blev børn betegnet som intellektuelt højtbegavede, når de havde en IQ på 130 eller derover. Det særskilt interessante ved undersøgelsen er, at forskerne samtidig skelner mellem høj intelligens og høj motivation. Man kan altså være meget intelligent uden nødvendigvis at være stærkt motiveret, og omvendt. Motivation spiller sin egen rolle for læring og præstation. Det er en vigtig pointe, hvis vi gerne vil forstå højtbegavede børn: Det handler nemlig ikke kun om, hvor meget de præsterer. Det handler også i høj grad om, hvad der vækker deres nysgerrighed, og om de får mulighed for at bruge den holdt op i mod deres stærke evnemæssige potentiale.
