“Jeg forstår det godt. Kan jeg ikke bare lave noget andet imens?”, spørger Jonas fra 5. klasse, mens resten af klassen stadig regner videre på den første statistikopgave. Jonas havde lavet den på fem minutter – ikke sjusket, ikke uopmærksomt – han havde bare fanget pointen med det samme, og resten af opgaverne vil blot være én lang, formålsløs gentagelse.
Det er ikke fordi, han skal have mere af det samme at lave. Han har brug for noget andet. Noget, der giver mening for ham, og som han kan bruge sin energi og nysgerrighed på. Noget som stimulerer hans store refleksionskapacitet, for Jonas er højtbegavet.
Hvad gør man så som lærer? Ja, selvfølgelig læser man lige lynhurtigt min bog “Den Højtbegavede Elev”, for så er man i dén grad klædt på… Og så gør man f.eks. følgende:
1. Lad Jonas starte med at lave sin egen statistik-undersøgelse – og bagefter bruge regnearket til at vise sine resultater – så har han stadig lært det samme som resten af klassen. Bare på en måde, der giver ham ejerskab. Højtbegavede har det oftest bedst med at begynde dér, hvor de skal finde på, undersøge eller opdage noget. Det stiller krav til højere abstraktions- og kompleksitetsforståelse.
2. Variér. Nogle dage har Jonas brug for at sidde alene og koncentrere sig. Andre dage vil han hellere diskutere i en lille gruppe eller stå og bygge noget. Hvis man som lærer tænker ud over den individuelle differentiering og lader ham få lov til at arbejde alene, to og to, i gruppe og på et hold, så giver man ham plads til forskellige udfoldelser, som kan skabe fællesskab og inklusion.
3. Tilføj valgfrihed og et benspænd eller tre… Hvis Jonas får lov til at vælge, hvordan han vil vise sin læring – med en video, en plakat eller en lille forklaring foran klassen – så bruger han forskellige læringsdomæner. Det behøver ikke være frit valg på alle hylder. Tværtimod virker det ofte godt med små benspænd som “vis det med tre billeder og fem ord” eller “forklar det til en, der aldrig har hørt om emnet før”.
Når vi giver plads til de elever, der lærer hurtigt, undersøger ivrigt og gerne vil gøre det på deres egen måde – behøver vi ikke vende hele skemaet på hovedet. Ofte er det ret små greb, der kan gøre hele forskellen.
