Høj begavelse + diagnose = dobbelt exceptionel
Dobbelt exceptionelle lever med en sammensat profil, hvor høj begavelse og særlige udfordringer udfolder sig samtidig og farver hinanden. Tankerne bevæger sig hurtigt og ser mønstre, forbindelser og nye muligheder, mens tempo, skift og sanseindtryk kan trække i den anden retning. I hverdagen kan det mærkes som et konstant spænd mellem indsigten, der lander på et øjeblik, og processen, der kræver flere skridt, mere ro og tydeligere anvisninger, før den når i mål.
Når forståelsen spurter afsted, kan hænderne, noterne og planlægningen have brug for at indhente. Læsningen kan tage tid, selv om budskabet allerede er gennemskuet. I sociale situationer står intentioner og nuancer klart i teorien, mens øjeblikkets tempo gør dem sværere at omsætte. Samtidig arbejder sanserne på højeste blus og forsøger at sortere i lyd, lys og stemninger. Det tærer på energi og tålmodighed, og dagen kan slutte med et skarpt hoved og et træt system.
Udefra vipper blikket ofte mellem to halve sandheder. Nogle ser evnen og forventer den samme højde hver gang, andre ser det, der driller, og skruer ambitionsniveauet ned. Begge dele rammer forbi helheden, for profilen kalder på en hverdag, der giver intellektuel mening, sammen med rammer, der gør vejen gennem opgaven tydelig og skånsom. Når indholdet føles vigtigt, og processen er overskuelig, opstår der en ro, hvor potentialet faktisk kan folde sig ud.
Der er brug for støtte og strategier. Men, hvilken støtte og hvilke strategier? Det kommer an på den konkrete sammensætning, som afdækkes i udredninger. Når jeg udreder, finder jeg ikke bare frem til en diagnose. Jeg afdækker forudsætninger og identificerer støttebehov. Så bliver vi klogere – sammen!
Er du dobbelt exceptionel? Er dit barn? Er din kollega? Eller andre omkring dig? Hvis ja, så vær nysgerrig på, hvornår noget virker godt, frem for hvornår det går galt. I de små successer ligger nemlig guldkorn gemt, som kan bane vejen. Hele vejen.
Gentofte Gymnasium
FØLER DU DIG UNG, eller kan du huske, hvordan det var – dengang for en del år siden…?
Ungdomsårene er en intens tid. Det er her, identitet, selvforståelse og sociale relationer formes på nye måder og med andre formål end tidligere. Det er også en periode, hvor kravene til selvstændighed, struktur og samarbejde for alvor begynder at melde sig. For højtbegavede og dobbelt exceptionelle kan det være en tid, hvor forskellene til jævnaldrende bliver tydeligere – både i det faglige, det sociale og det følelsesmæssige. Der er flere måder, de højtbegavede håndterer dette på, som enten kan transformere det til styrker eller til ensomhed og misforståelser. En stor del af at være ung er at lære sig selv at kende, og her er forståelsen af den høje begavelse en vigtig faktor.
I dag har jeg haft fornøjelsen af at besøge Gentofte Gymnasium for at holde oplæg for lærere, ledelse og studievejledning om højtbegavede og dobbelt exceptionelle unge. Jeg har glædet mig rigtig meget til dagen, for det er ikke så ofte (endnu) at ungdomsuddannelserne fokuserer på høj begavelse…
Vi talte om, hvordan stærke og inkluderende fællesskaber kan være et anker, og hvordan undervisningen kan differentieres, så den rummer både fordybelse og individuelle behov. Vi kom ind på lærerens vigtige rolle – ikke kun som faglig formidler, men som facilitator. Asynkron udvikling fyldte også, altså det fænomen, hvor følelseslivet og de eksekutive funktioner ikke altid følger den intellektuelle udvikling. Og vi kiggede på, hvordan diagnoser og høj begavelse kan spille sammen på godt og ondt, samt hvilket konkrete specialpædagogiske greb, som kan gøre en reel forskel i hverdagen.
Det blev en dag fyldt med gode dialoger, refleksioner og små aha-øjeblikke. For selvom ungdomsårene kan være en udfordrende tid, rummer de også et enormt potentiale – og med den rette støtte kan unge, der tænker, lærer og føler anderledes, få mulighed for at folde hele deres potentiale ud.
Kan man fortryde?
Kan man fortryde at kende til sin IQ?
Jeg var i studiet hos Go’ aften Live her til aften sammen med journalist Malte Møller Madsen, som hen over sommeren har sat fokus på høj begavelse i en række artikler hos Berlingske. Han satte sig for at undersøge, hvor høj hans egen IQ er, men havde ikke helt forudset, hvad der kunne komme ud af det.
Det har han skrevet denne artikel om: https://www.berlingske.dk/vores-liv/jeg-frygtede-at-laere-mit-iq-tal-at-kende-men-efter-tre-uger-tog-jeg-en?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAgOfNTboPKwHeATRZUh2MB-9yNVQC1o_YbOMbNE-Dky1XqwxrlytQ9cTP-5Dys%3D&gaa_ts=6894fc17&gaa_sig=h3gdx1RYA6e3b5DqSUpYfYeXD-rIJy81AfRVpMb4ldLJ03ZmU4K29MSCBWKw2J-xS_9fzgPE9gqik6n7SyyMww%3D%3D
En rigtig god snak om begavelse, testning og det hele menneske.
Farveløs
Høj begavelse er ikke bare et spørgsmål om at være god til at lære. For mange højtbegavede handler læring nemlig om mere end at kende svaret. De vil kende systemet bag spørgsmålet. De forsøger intuitivt at afkode mønstre, identificere sammenhænge og forudsige næste skridt i et komplekst net af informationer. Det handler om en iboende trang til at forstå, hvordan alting hænger sammen og mestre det meningsskabende.
En højtbegavet person kan i ét øjeblik undre sig over, hvordan tidevandet fungerer, og i det næste overveje, om menneskelige relationer følger nogenlunde samme cykliske logik. Oplevelser bliver ikke kun registreret, men analyseret. Når den højtbegavede mærker vinden på huden, opstår der måske en tankemæssig mikrosimulation af aerodynamik, sensorik og følelsesmæssig resonans. Når en is smager sødt, leder det videre til overvejelser om smagsløg, neurokemi og måske endda sociologiske refleksioner over, hvorfor netop denne smagsnuance er blevet valgt, og hvordan forbrugskultur påvirker præferencer (…tænker du over dét nu?)…
Det sker ikke altid bevidst. Det kan sagtens ske i baggrunden. For højtbegavede børn kan det betyde, at et simpelt spørgsmål i skolen afføder et tankespind, der trækker tråde til fysik, filosofi og fantasi. For voksne kan det betyde, at en samtale om weekendplaner pludselig bliver til en analyse af livsvalg, tidsoptimering og eksistentiel mening. Det er en form for indre databehandling, der sjældent holder pause. Der er en konstant strøm af associative spring og mikroobservationer, som for andre kan være svære at følge helt med i. Tankerne går hurtigere, end sproget kan forklare. Hvor andre lever i det lineære nu, lever den højtbegavede ofte i en form for udvidet samtidighed, hvor tanker, følelser og idéer overlapper og vikler sig ind i hinanden. Og det går stærkt!
Men det kan også være lidt ensomt at være lige dér midt i udvidelsen, hvor et minut rummer 180 sekunders potentiale, for mens samtalen måske handler om, hvad man skal have til aftensmad, kører den højtbegavedes proces i baggrunden: ernæringssammensætning, global fødevareetik, tidsperspektiver og måske en pludselig idé til at bygge en app, der optimerer måltidsplanlægning.
Det er dog hjernens måde at trives på. Derfor siger jeg til forældre til højtbegavede børn: Følg jeres barns naturlige læringsflow. Forsøg ikke at stoppe det, for de trives i den udvidede samtidighed. Det er ikke at pace. Det er at skabe rum til eksistensen på den måde, der er helt naturlig for den højtbegavede. Og til de voksne siger jeg: Bliv glad for de mange tanker – de er en del af det, din hjerne har behov for, for var de væk, så ville din verden være farveløs.
ADHD i Randers
ADHD og høj begavelse – hvordan hænger det sammen?
Det fortalte jeg om i går aftes i 4 timer på Randers Bibliotek arrangeret af ADHD-foreningen Lokalafdeling Midt-Østjylland.
Programmet så ud som følger:
– Hvad er høj begavelse?
– Hvordan kan høj begavelse komme til udtryk?
– Hvordan måles høj begavelse?
– Screening for høj begavelse i indskolingen
– Når høj begavelse og ADHD mødes
– Særlige styrker og udfordringer
– Hvad kan gøre det svært at identificere?
…Og masser af tid til spørgsmål og dialog!
En rigtig god aften – Randers skuffer simpelthen aldrig! Jeg har været en hel del i Randers efterhånden, og jeg nyder hver tur dertil. Også denne aften. Spørgelysten var stor, og der blev stillet virkeligt gode spørgsmål. Og mon ikke jeg kigger forbi Randers igen en anden gang?!
Tænker du, at det kunne være spændende at få mig på besøg til et oplæg, så er du velkommen til at kontakte mig for mere information omkring mulighederne: kontakt@deafranck.dk.
Berlingske
Berlingske sætter fokus på høj begavelse. Det har det gjort tidligere, og nu gør de det igen. Denne gang har jeg haft fornøjelsen af at medvirke i en artikel, skrevet af journalist Malte Møller Madsen og med stemningsfulde billeder skabt af fotograf Asger Ladefoged.
Det er en fornøjelse for dette nicheområde, at et stort medie som Berlingske tager begavelse alvorligt og bidrager til at nedbryde nogle af de mange sejlivede fordomme, der stadig klæber sig til begrebet. Høj begavelse handler ikke om at være klog eller have et talent – det handler om potentiale. Et potentiale, som kræver forståelse, støtte og de rette betingelser for at kunne folde sig ud.
I denne artikel kan du blandt andet læse lidt om min egen vej og mine erfaringer. Man skulle tro, at jeg var klog nok på høj begavelse til at forstå mit eget begavelsesniveau – men så ligetil har det alligevel ikke været.
God læselyst!
https://www.berlingske.dk/vores-liv/hun-troede-ikke-paa-sit-iq-tal-nu-hjaelper-hun-andre-med-at-udnytte
Refleksionskapacitet
Høj begavelse handler om meget mere end problemløsningsevner og en høj IQ-score på en standardiseret test. Det handler også om evnen til at tænke på flere niveauer samtidig. Om at kunne holde mange tanker kørende parallelt. Ikke bare i form af multitasking, men i form af flerdimensionel refleksion: tanker om tanker, og tanker om de tanker, man har om sine tanker… Den højtbegavedes hjerne er ikke kun hurtig – den er også dyb. Den bevæger sig ikke lineært, men springer mellem kontekster, perspektiver og lag. Den kan analysere en situation, som udspiller sig her og nu, samtidig med at den vurderer egne reaktioner på den og samtidig igen overvejer, hvordan reaktionen mon opleves udefra.
Når man tænker på metaplanet såvel som på metametaplanet, sker der noget med ens oplevelse af verden. Man har refleksioner om ”Hvad betyder det her?” samtidigt med ”Hvordan tænker jeg egentlig om det, jeg mener, det betyder?”. Det bringer et rigt indre liv, stor filosofisk dybde og en følelse af eksistentiel kompleksitet med sig, og det viser sig fra de tidlige barneår. Men, det kan også give en oplevelse af at være alene med sine tanker; At andre kun taler på overfladen, mens man selv er flere lag dybere nede.
Det kommer blandt andet til udtryk i langvarige refleksioner om retfærdighed, etik, fri vilje eller identitet – ikke som en fase, men som en grundlæggende måde at være i verden på. Det kan vise sig som behov for dybe samtaler, stærk indre dialog og tendens til at være tankefuld – ikke som en usikkerhed, men som en naturlig følge af en refleksionskapacitet, der konstant søger mening.
Det er vigtigt, at vi ikke forsøger at forsimple disse tankemønstre – hverken hos børn eller voksne. Vi skal ikke klistre prædikatet “overtænkning” på, når det i virkeligheden er overblikstænkning. Så, kære højtbegavede, du skal vide om dig selv, at de mange tanker ikke er kaos – de er kompleksitet.
Det er ikke FOR meget. Det er bare meget, for det trives din hjerne bedst med. Den ved faktisk slet ikke, hvordan den skal lade være.
Og sådan må det gerne være.
Rygaards Skole
Tak til dagens fødselarer for det forrygende smukke vejr – og tak til Rygaards Skole for en skøn workshop som afrunding på vores forløb om høj begavelse.
Dagens program bød på opfølgning via Blooms taksonomi, SOLO-taksonomien, TASC-modellen og en række varierede forløb, hvor vi gennemgik både styrker og udviklingspotentialer i hjemmeopgaverne – som i øvrigt var afleveret i god tid og med høj kvalitet.
Materialet var meget forskelligt, meget varieret, skarpt og gennemarbejdet. Jeg fik også nogle forfriskende øjenåbnere i forhold til, hvordan man kan arbejde kreativt og målrettet inden for forskellige fag. Og lad mig bare sige det: Jeg har spillet meget rundbold i idrætstimerne, men jeg ville have elsket et forløb som det, der var udarbejdet i hjemmeopgaven for idræt! Jeg kunne nævne mange eksempler på gode opgaver – for der var virkelig mange.
Vi rundede dagen af med et blik på, hvordan det kan opleves at være forældre til højtbegavede børn.
Hvordan føles det for dem?
Hvilke erfaringer har de gjort sig i relation til deres barn?
Og hvad bærer de med sig i rygsækken, når de sidder til skole-hjem-samtaler?
Du kan eventuelt læse mere om skolen her: https://rygaards.com/
Sidste gang
I dag markerer sidste dag på mit forløb med Rosenvængets Skole, en specialskole i København, hvor jeg siden november 2024 har haft fornøjelsen af at samarbejde med det pædagogiske personale. Formålet har været at klæde skolen bedre på til at forstå og arbejde med høj begavelse – særligt når den optræder sammen med udfordringer i form autisme eller ADHD, som ikke kan tilgodeses inden for de almene rammer – altså den gruppe som dækkes af begrebet “twice exceptional” eller 2E.
Forløbet har været omfattende:
– Et fagligt oplæg om høj begavelse og 2E-problematikker, målrettet det særlige videnspersonale og PPR.
– Et foredrag for alt pædagogisk personale på tværs af hele skolen.
– Konkrete supervisionsforløb til personalet med udgangspunkt i elever fra samtlige klasser.
– Opsamlingsoplæg for indskoling.
– Opsamlingsoplæg for mellemtrin.
– Opsamlingsoplæg for udskoling.
Sideløbende har der været dialog med ledelsen, som har vist et tydeligt ønske om at integrere denne viden som en del af skolens pædagogiske og didaktiske hverdag.
Det er ikke en lille indsats, og det er værd at fremhæve. Rosenvængets Skole har med dette forløb sendt et stærkt signal om, at de tager arbejdet med højtbegavede elever alvorligt – også når kompleksiteten er høj, og der ikke findes nemme løsninger. Der er tale om en klar og ambitiøs prioritering, som jeg er utroligt glad for at have bidraget til.
Det har været både meningsfuldt og inspirerende at bidrage til denne proces. Jeg håber, at det arbejde vi har lagt sammen, vil sætte varige spor hos et personale, der med dette som yderligere udvikling af deres bundsolide faglighed kan rykke skolen til helt nye niveauer.
En absolut fornøjelse fra min side!
Konkrete greb
“Jeg forstår det godt. Kan jeg ikke bare lave noget andet imens?”, spørger Jonas fra 5. klasse, mens resten af klassen stadig regner videre på den første statistikopgave. Jonas havde lavet den på fem minutter – ikke sjusket, ikke uopmærksomt – han havde bare fanget pointen med det samme, og resten af opgaverne vil blot være én lang, formålsløs gentagelse.
Det er ikke fordi, han skal have mere af det samme at lave. Han har brug for noget andet. Noget, der giver mening for ham, og som han kan bruge sin energi og nysgerrighed på. Noget som stimulerer hans store refleksionskapacitet, for Jonas er højtbegavet.
Hvad gør man så som lærer? Ja, selvfølgelig læser man lige lynhurtigt min bog “Den Højtbegavede Elev”, for så er man i dén grad klædt på… Og så gør man f.eks. følgende:
1. Lad Jonas starte med at lave sin egen statistik-undersøgelse – og bagefter bruge regnearket til at vise sine resultater – så har han stadig lært det samme som resten af klassen. Bare på en måde, der giver ham ejerskab. Højtbegavede har det oftest bedst med at begynde dér, hvor de skal finde på, undersøge eller opdage noget. Det stiller krav til højere abstraktions- og kompleksitetsforståelse.
2. Variér. Nogle dage har Jonas brug for at sidde alene og koncentrere sig. Andre dage vil han hellere diskutere i en lille gruppe eller stå og bygge noget. Hvis man som lærer tænker ud over den individuelle differentiering og lader ham få lov til at arbejde alene, to og to, i gruppe og på et hold, så giver man ham plads til forskellige udfoldelser, som kan skabe fællesskab og inklusion.
3. Tilføj valgfrihed og et benspænd eller tre… Hvis Jonas får lov til at vælge, hvordan han vil vise sin læring – med en video, en plakat eller en lille forklaring foran klassen – så bruger han forskellige læringsdomæner. Det behøver ikke være frit valg på alle hylder. Tværtimod virker det ofte godt med små benspænd som “vis det med tre billeder og fem ord” eller “forklar det til en, der aldrig har hørt om emnet før”.
Når vi giver plads til de elever, der lærer hurtigt, undersøger ivrigt og gerne vil gøre det på deres egen måde – behøver vi ikke vende hele skemaet på hovedet. Ofte er det ret små greb, der kan gøre hele forskellen.