Retestning
hvornår?

HVORNÅR KAN MAN RETESTE?

 
Jeg kontaktes med jævne mellemrum af forældre, som ønsker en retestning af deres barn. I nogle af disse tilfælde er der gået ganske kort tid fra første testning. Der er forskellige retningslinjer for retestning alt efter hvilken test, man har med at gøre. Nogle tests er designet til at kunne gentages efter kort tid. Andre bør foretages efter længere tids pause.

Ved en retestning kan der forekomme retestningseffekter, hvilke kan vise et forkert resultat. Barnet vil i disse tilfælde sandsynligvis score højere grundet en indlæringeffekt. For de store intelligenstests som forlaget Pearson Clinical udgiver (WPPSI, WISC og WAIS-testsne) kan du læse mere på denne side.

RETESTNINGSEFFEKT

 

Det er ikke usædvanligt, at børn som tidligere er blevet testet skal undersøges igen. At anvende samme instrument kan medføre, at resultatet påvirkes af indlæringseffekter. Forskning med tidligere versioner af Wechslerskalaerne viser, at indlæringseffekter i Performance IK (nu VSI, RSI, AHI og FHI) er minimale efter et tidsinterval på et til to år, og tilsvarende for delprøverne i Verbal IK (nu VFI) er omtrent et år (Canivez & Watkins, 2001; McCaffrey, Duff, & Westervelt, 2000; Rapport, Brines, Axelrod, & Theisen, 1997; Ryan, Glass, & Bartels, 2010).

Lignende undersøgelser har vist, at præstationen ved gentagne testninger kan variere med alder (Mitrushina & Satz, 1991), funktionsniveau (Rapport et al., 1997), klinisk tilstand (Dietz, Swinkels, Buitelaar, van Daalen, & van Engeland, 2007), og frekvensen af gentagne testninger (Ivnik et al., 1999).

UNDTAGELSER

 
Beslutningen om at reteste med WISC-V bør udgå fra formålet med testningen. Det er også vigtigt at holde in mente, mulige påvirkninger fra andre sider, når man tolker resultatet fra en retestning. Blandt de ting, der skal overvejes, inden et barn retestes er:
  • Er der gået nok tid, så barnet sandsynligvis ikke husker sine svar?
  • Er der gået nok tid mellem testene, så barnet er “ældet” til den næste normgruppe?
  • Er der en plausibel grund til at tro, at den første testadministration ikke repræsenterede barnets bedste præstationer, f.eks. grundet sygdom?
  • Er der gået nok tid mellem testene til, at barnet har gjort fremskridt?

Hvis svaret er “nej” til ovenstående spørgsmål, er det bedst at vente med retestning, indtil et af spørgsmålene kan besvares med “ja”.

HVORDAN FINDER JEG UD AF DET?

 
Det vil være en rigtig god idé at kontakte mig med henblik på at få afklaring. Hvert eneste tilfælde er unikt, og derfor kan det være, at det giver mening i lige præcis jeres tilfælde, men ikke i naboens tilfælde.

Det kan også være, at det giver mening med supplerende undersøgelser. Dette kan vi afklare sammen. Du kan også forsøge dig frem via min testvejleder, for at se, om det giver mening at foretage andre eller supplerende undersøgelser.

 

TRYK HER FOR VIGTIG INFORMATION OM SAMTYKKE