WAIS-mønstre

Lang, Matta, Parolin, Morrone og Pezzuti undersøgte i 2017 130 højt begavede voksnes score på intelligenstesten WAIS-IV. Denne test er den mest anvendte intelligenstest til voksne, og den belyser evner på flere overordnede områder. Samtlige delprøver blev administreret til de 130 individer. Derefter blev data underkastet en lang række analyser, og som det gerne er med god forskning, så kom der et par overraskelser ud på den anden side.

1. De højt begavede voksne scorede højere indenfor samtlige intellektuelle indekser. Forskerne havde forventet en højere score indenfor den verbale forståelse, men der viste sig højeste scores indenfor perceptuel ræsonnering (en del af dette område ligner i øvrigt Mensas optagelsestest, som også handler om perceptuel ræsonnering.

2.
Det perceptuelle ræsonneringsindeks var signifikant bedre end de øvrige indekser i WAIS-testen.

3. Der var større udsving på tværs af indekserne, end hvad man så hos normaltbegavede individer, altså var den kognitive profil mere ujævn end eller.

Og så kommer vi til det vigtigste. Hvad skal vi bruge denne viden til?
Vi skal bruge denne viden til at blive skarpere til at identificere højt begavede voksne, og til at forstå at eventuelle udsving i deres testresultater ikke nødvendigvis handler om noget usædvanligt. Det er mere reglen end undtagelsen, at der er større udsving, når vi er oppe på en IQ på +130. Dette gælder i øvrigt også i forhold til børn der testes med WISC-V.

Noget andet der også er vigtigt at tage med er, at det ikke handler om en stor paratviden, når man er højt begavet. Det er nemlig vidt forskelligt, om man er højt begavet, eller om man er klog. Min erfaring viser mig, at omverdens forståelse af børn, unge og voksne som er højt begavede, ofte læner sig op ad en forståelse af at de i så fald må være meget, meget, meget kloge. Den perceptuelle ræsonnering handler i højere grad om at gennemskue sammenhænge og mønstre, at skabe helheder ud fra smådele og at have en nærmest intuitiv fornemmelse for mulige løsninger – og dét er markant anderledes end at kunne svare på f.eks. hvad historien om det kalydonske vildsvin er, eller hvilken frø der er verdens giftigste.

Du kan blive KLOGERE her:
https://natmus.dk/historisk-viden/verden/middelhavslandene/graekenland/jagten-paa-det-kalydonske-vildsvin/

https://denblaaplanet.dk/skal-verdens-giftigste-froer-hoppe-frit-i-amazonas/

Flere psykiske udfordringer?

Når et barn udredes, bruges meget ofte et langt interview til at undersøge forskellige dele af barnets udvikling og forskellige symptomer. Dette interview hedder K-SADS-PL (Kiddie SADS). Jeg bruger det også selv i forbindelse med udredninger i min klinik. Fatma Eren, Ayla Ömerelli Çete, Sibelnur Avcil, og Burak Baykara publicerede i 2018 et studie om højt begavede børn undersøgt med bl.a. Kiddie SADS.
 
Studiet sammenlignede 49 højt begavede børn i alderen 9-18 år med 56 normaltbegavede børn. Studiet viste, at højt begavede børn generelt beskrev sig selv som mere uopmærksomme og aktive end sammenligningsgruppen. Deres sociale funktionsniveau blev beskrevet som lavt, og de havde en ringere selvopfattelse. De højt begavede drenge havde tilmed flere depressive symptomer end de højt begavede piger.
 
Dette studie er velfunderet, tallene bag er overbevisende, og der er flere gode konklusioner i det. Samlet set peger studiet i retning af, at højt begavede børn har en forøget risiko for psykiske udfordringer. Hvad studiet ikke viser er, om der er forskel på hvor hurtigt børnene kommer ovenpå igen alt efter IQ. Mange studier har peget på høj IQ som en beskyttelsesfaktor i forhold til psykiske udfordringer, så til trods for dette ret nye studie, er der fortsat ikke endegyldige konklusioner på området.
 
Det er interessant, men det er ikke altafgørende i min klinik. Det der er vigtigst er, at forældrene klædes godt på til at spotte, når deres højt begavede børn kæmper med psykiske udfordringer, og at de får hjælp hurtigt med en stærk forståelse for normalitet og unormalitet hos deres højt begavede barn. Højt begavede børn, unge og voksne er dygtige til at kompensere for udfordringer af forskellig slags. Derfor går de ofte under radaren hos forældre, venner, kolleger, lærere m.fl.
 
Det kan være godt givet ud at klæde børn, unge, forældre og voksne på til hvad de skal være opmærksomme på og kan forvente af hverdagen og de mulige udfordringer heri. Psykoedukation er en naturlig del af mine terapeutiske forløb, og tiltaget Kompetencecafé, som genopstarter efter sommerferien, har også et psykoedukativt formål. Du kan læse mere om Kompetencecafé her:

Hukommelsesstrategier

Jeg anmelder regelmæssigt bøger for Dansk Psykologforening. Det er for mig en rigtig god måde at få læst en masse aktuel litteratur, og derudover er jeg lidt af en bogorm… Den sidste nye anmeldelse er af en rigtigt god og enormt anvendelig bog om hukommelsesstrategier.
 
For højt begavede børn er der nemlig ofte en signifikant forskel på den totale IQ og det, der hedder generelt færdighedsindeks. Det generelle færdighedsindeks ligger typisk højere hos de højt begavede, for dér indgår arbejdshukommelse (AHI) og forarbejdningshastigheden (FHI) ikke.
 
AHI og FHI vil for hovedparten af højt begavede børn ligge svarende til højt i normalområdet eller i området mellem 115 og 130. Hvis der er tale om et understimuleret barn, som har givet lidt op på skolen, fordi de ikke får tilstrækkeligt med udfordringer, så ligger AHI typisk lavest. Børnene stopper med at bruge “huskemusklen”, fordi de ikke behøver anstrenge sig.
 
Ved tilbagemelding på en WISC-testning med et lavt AHI, spørger mange forældre mig, hvad de så kan gøre for at træne musklen op igen. Jeg giver konkrete øvelser til dem, og har længe ønsket mig noget inspirationslitteratur, så de kunne blive klogere på området.
 
Her er et fantastisk bud!
eller

Højt begavet møder højt begavet

Det kan være tabubelagt at tale om høj begavelse i hverdagen, og jeg drister mig her til at gå med træsko lidt længere ind i endnu et tabuområde. I februar 2021 skrev Hanna David (PhD, “magna cum laude”, Ludwig Maximilians Universität og lektor i psykologi og litteratur) en interessant forskningsartikel om forhold af betydning for den terapeutiske alliance mellem den højt begavede klient og behandleren.

En terapeutisk alliance er af afgørende betydning for udkommet af det, klient og behandler laver sammen. Hun beskrev, at adfærd og indstilling hos en terapeut der behandler højt begavede klienter bør præges af erfaring, ærlighed, respekt, pålidelighed og selvsikkerhed. Terapeuten skal også gerne være opmærksom, imødekommende, varm og nysgerrig. Ja, det er for så vidt ikke unikt for interaktionen med de højt begavede. Det har alle på normalfordelingskurven gavn af.

Men der er mere… Hanna David beskrev også, at den terapeutiske alliances etablering mellem terapeut og højt begavet klient kræver følelsesmæssig intensitet, hurtigtænkende evne, fleksibilitet og høj grad af sensitivitet. Det sidste og ultimative hun fremdrager i denne sammensætning er, at terapeuten også selv bør være højt begavet: ”But all those ingredients, characteristics and learned-qualities will not do without high intelligence necessary for a good, fruitful alliance with the gifted patient”.

Jeg har oplevet adskillige klienter, som har været andetsteds før, men som først har oplevet sig forstået hos mig. Jeg har et stærkt indblik i min klientgruppe, både fagligt, erfaringsmæssigt, forskningsmæssigt og personligt. Hanna Davids artikel er også ganske interessant i denne sammenhæng!

Rosenthaleffekten

Der er ufatteligt stor forskel på, hvordan det modtages i skolerne, at et barn er testet højt begavet. Der er langt fra altid det er direkte synligt i hverdagens undervisning, og har en lærer først fikseret sit syn på barnet ud fra en antagelse om f.eks. ADHD, så kan det være vanskeligt at lægge om. Det kan være de går med til at differentiere i undervisningen alligevel, og så er alt jo godt… eller er det?
 
Det er det faktisk ikke. For differentiering er ikke nok. Lærerens holdning til eleven har en afgørende betydning for udkommet. I 1964 foretog Rosenthal og Jacobson fra Harvard et enormt interessant eksperiment. De var nysgerrige på, hvad der ville ske, hvis lærerne fik at vide, at bestemte elever i deres klasse havde særligt stor chance for at opnå succes.
 
Lærerne fik instruktioner om at teste eleverne i klassen med Flanagan’s Test of General Ability (TOGA-testen), men lærerne fik dog ikke at vide, at det var en TOGA-test. De fik i stedet for at vide, at testen hed Harvard Test of Inflected Acquisition, og at denne kunne forudsige hvilke elever, der ville blomstre op og opnå akademisk succes. Efter testens udførelse fik lærerne navnene på de elever som havde scoret i top 20%.
 
Og så gik de…
 
Da året var omme vendte de tilbage, og der blev foretaget en opfølgende test. Resultatet var slående. Det viste sig, at lærernes forventninger til eleverne i top 20% havde betydning for, hvordan de opførte sig overfor eleverne. Dette påvirkede tilmed elevernes adfærd. Konklusionen var, at der var tale om en selvopfyldende profeti.
 
Hvad er vigtigt at tage med sig her? Det vigtige er, at hvis læreren tror på testresultatet af f.eks. en WISC-test, så vil det være med til at forme deres adfærd overfor eleven, påvirke vedkommende positivt og føre til at eleven kan realisere sit potentiale i skolen. Det betyder at rapporten skal være konkret, forståelig og velbeskrivende. Der er alt for lidt viden om godt og højt begavede børn blandt lærerne i folkeskolen, og jeg håber på at være med til at skabe en ændring i dette. Jeg er del af en række initiativer, som skal medføre større oplysning og viden, og jeg håber på, at det skaber en bølge af positive effekter klasselokale efter klasselokale!

Profiler af højt begavede, Type 6

Sjette og sidste type! Efter mange års observationer, interviews og litteraturgennemgange identificerede George T. Betts og Maureen Neihart 6 forskellige profiler for de begavede og talentfulde børn. Disse profiler indeholder forskellige former for adfærd, følelser og behov, og jeg vil beskrive dem en efter en i den kommende tid. Profilerne skal forstås som forståelseskasser og ikke som et diagnostisk værktøj. De kan give indsigt og skabe grobund for refleksion hos såvel forældre som lærere, og de kan beskrive et barns udtryk for en stund.
 
Type 6 er den uafhængige elev, som fra start af søger at skabe muligheder for sig selv i de systemer, de indgår i, herunder skolen. Det kan også være i familien, i fritidsaktiviteter og blandt venner. De fungerer ikke for systemet, men får systemet til at fungere for dem. De gennemskuer sammenhænge og formår at lægge en stærk plan og eksekvere den. De har et stærkt selvværd som følge af mange succeser. De bliver får masser af positiv opmærksomhed og støtte til deres præstationer, ligesom at de får opbakning til at realisere det, de har potentiale til at være.
 
De opnår respekt og anerkendelse, formår at være uafhængige og tage styringen i eget liv. De er klar over, at de er deres egen lykkes smed, og derfor tager de sagen i egen hånd – og det virker.
 
Jeg ser dem sjældent i klinikken, for de er i flow, i trivsel og har det godt. Til tider ser jeg dem som voksne. Her søger de enten karrieresparring (hvilket jeg også tilbyder – se under ydelser til voksne) eller med deres børn til en testning – for høj begavelse kommer altså ikke fra fremmede…!

Profiler af højt begavede, Type 5

Femte type… Efter mange års observationer, interviews og litteraturgennemgange identificerede George T. Betts og Maureen Neihart 6 forskellige profiler for de begavede og talentfulde børn. Disse profiler indeholder forskellige former for adfærd, følelser og behov, og jeg vil beskrive dem en efter en i den kommende tid. Profilerne skal forstås som forståelseskasser og ikke som et diagnostisk værktøj. De kan give indsigt og skabe grobund for refleksion hos såvel forældre som lærere, og de kan beskrive et barns udtryk for en stund.
 
Type 5 er de begavede børn, der har fysiske eller følelsesmæssige funktionsnedsættelser eller indlæringsvanskeligheder. De kaldes også ”twice exceptional” (2E). Det kan være at de har ADHD eller autisme sammen med deres begavelse, at de lider af cerebral parese eller andet. De kan være svære at få øje på for det utrænede øje, fordi deres vanskeligheder ofte er det, der træder i forgrunden. De vil på denne måde have en lang række negative adfærdsformer, som skygger for den gode begavelse, og er til tider decideret forstyrrende i undervisningen. En hel del af dem får ikke den hjælp, de har behov for.
 
Type 5 udviser ofte symptomer på stress og føler sig modløse, frustrerede, afviste, hjælpeløse eller isolerede. De udtrykker gerne, at opgaver eller aktiviteter er “kedelige” og kæmper samtidigt med en ringe selvtillid og et skræntende selvværd. De sætter barren for succes højt, og det er ofte for højt, hvilket bevirker at de ikke kan leve op til egne forventninger. De frustreres over dette og kommer til at fokusere mere på det, de ikke kan, end det de rent faktisk lykkes med.
 
Ofte opfattes disse børn som gennemsnitlige, og deres behov for hjælp overses eller bliver hele forklaringen. Jeg ser dem i min klinik, når forældrene ønsker at få udredt deres barn af én med forstand på høj begavelse og mulige diagnoser. Det betyder et længere diagnostisk interview og flere supplerende tests for at undersøge problematikken helt i bund. At finde frem til det hele billede kan være en meget stor lettelse for barnet selv, for familien og for skole/hjem-samarbejdet.

Profiler af højt begavede, Type 4

Fjerde type. Efter mange års observationer, interviews og litteraturgennemgange identificerede George T. Betts og Maureen Neihart 6 forskellige profiler for de begavede og talentfulde børn. Disse profiler indeholder forskellige former for adfærd, følelser og behov, og jeg vil beskrive dem en efter en i den kommende tid. Profilerne skal forstås som forståelseskasser og ikke som et diagnostisk værktøj. De kan give indsigt og skabe grobund for refleksion hos såvel forældre som lærere, og de kan beskrive et barns udtryk for en stund.
 
Type 4 dropper det hele i vrede. De rummer en stor vrede mod de voksne omkring dem og mod hele systemet, fordi de ikke er blevet mødt i deres behov i de mange år, som er gået. Blandt denne gruppe af børn er mange nemlig først blevet identificeret som begavede senere i deres skoleliv. De har en lang række oplevelser med sig i rygsækken, som gør at de føler sig afvist, frustrerede, sårede og deprimerede. De har tendens til enten at trække sig tilbage eller til at reagere defensivt, uanset hvad omgivelserne møder dem med.
 
Disse børn har gerne anderledes interesser end de rent akademiske, og de opnår sjældent anerkendelse for dem, fordi interesserne ikke forstås af omgivelserne. De bliver afkoblet fra skolen følelsesmæssigt, intellektuelt og i sidste ende fysisk ved at være fraværende.
Jeg møder dem i klinikken, når deres selvværd har ramt bunden og vreden fylder det hele. Der skal dialog, indsigt i dynamikker, selvværdsopbygning, familierådgivning og til tider også intervention overfor f.eks. afstedkommet depression til. Den store udfordring her er, at deres reaktion på fortiden egentligt kan være forståelig nok, men den kommer til at farve deres syn på den forventede fremtid så meget, at det let bliver en selvopfyldende profeti.
 

Profiler af højt begavede, Type 3

Del tre! Efter mange års observationer, interviews og litteraturgennemgange identificerede George T. Betts og Maureen Neihart 6 forskellige profiler for de begavede og talentfulde børn. Disse profiler indeholder forskellige former for adfærd, følelser og behov, og jeg vil beskrive dem en efter en i den kommende tid. Profilerne skal forstås som forståelseskasser og ikke som et diagnostisk værktøj. De kan give indsigt og skabe grobund for refleksion hos såvel forældre som lærere, og de kan beskrive et barns udtryk for en stund.
 
Type 3 “går under jorden” med sin begavelse. Her er der tale om børn som ikke ønsker at skille sig ud fra mængden, og derfor skjuler deres begavelse for klassekammerater, venner og familie. De benægter deres evner for at føle sig mere inkluderet i en normaltbegavet gruppe af jævnaldrende. De føler sig typisk usikre og ængstelige, og ønsker ikke at dyrke det akademiske i så høj grad til trods for deres evner til dette.
 
Det kan føre til fortvivlelse hos deres forældre eller hos lærerne omkring dem, som ser et talent gå til spilde. Dog er det sådan for disse børn, at jo mere der presses på, jo længere presses de væk, og derfor følger der ofte en presset familiedynamik med. Forældrene ønsker at deres barns evner realiseres, og barnet ønsker at være ligesom alle de andre. De vil vidt forskellige ting, og når man arbejder mod et forskelligt mål, så ser man fremgang i processen på en markant forskellig måde. Barnet tænker måske, at det går rigtig godt, hvor forældrene får grå hår af at der er så stor fremmedgørelse i forhold til skolen.
 
Jeg ser dem i klinikken sammen med deres forældre, som er rådvilde i forhold til faldende karakterer eller dårlige tilbagemeldinger fra skolen. Disse situationer kalder på at børnene dels lærer at forstå deres rette sammenligningsgrundlag, og dels at familien afstemmes i forventninger og samspil, så dynamikken ikke trækker knuden endnu strammere til.

Profiler af højt begavede, Type 2

Anden del kommer her… Efter mange års observationer, interviews og litteraturgennemgange identificerede George T. Betts og Maureen Neihart 6 forskellige profiler for de begavede og talentfulde børn. Disse profiler indeholder forskellige former for adfærd, følelser og behov, og jeg vil beskrive dem en efter en i den kommende tid. Profilerne skal forstås som forståelseskasser og ikke som et diagnostisk værktøj. De kan give indsigt og skabe grobund for refleksion hos såvel forældre som lærere, og de kan beskrive et barns udtryk for en stund.
 
Type 2 er de udfordrende børn. Disse børn går typisk mere under radaren. De er ofte kreative men til tider kan de virke taktløse eller gøre brug af en skrap sarkasme. De udfordrer autoriteter, og holder sig ikke tilbage fra at sige læreren imod foran resten af klassen. Hverdagen er som følge af denne adfærd ofte fyldt af konflikter, og de modtager sparsom anerkendelse for deres bedrifter. Disse børn kan føle sig mere kompetente, end det der ses, og det kan føre til frustration og en følgende kamp med deres selvværd, når andre ikke ser og anerkender det. De kommer til at føle sig alene og uvelkomne blandt jævnaldrende, medmindre de finder ind i en gruppe af jævnaldrende som er med på den lidt skæve humor og kreative udfoldelse.
 
Ensomheden melder sig, selvom de er sammen med andre, og denne måde at være alene midt i selskabet, sætter sig som en skygge over deres selvforståelse. Jeg ser disse børn i terapien, når de føler sig vrede og fulde af frustration, og her arbejder vi os tilbage til afsættet, så vi kan lægge en ny vej sammen og komme i mål ad andre stier. Vi taler om vreden og om ensomheden, og om hvordan den kan kanaliseres mere hensigtsmæssigt. Vi taler om hvordan andre påvirker dem og påvirkes af dem, og på denne måde kigger vi ind i etableringen af en ny selvforståelse – det er aldrig for sent!