Undervisningsdifferentiering

Jeg bliver ofte adspurgt om undervisningsdifferentiering for de højtbegavede børn. Mange familier med højtbegavede børn har oplevet, at såfremt lærerne kan se barnets høje begavelse, så får de blot flere opgaver af samme slags, eller måske opgaver på klassetrinet over. Er det den rigtige vej frem?

Det korte svar er: nej. Begrundelsen er ikke kort. Den er lang og forgrenet, og varierer fra barn til barn.

Stejl indlæringskurve

Når et barn er højtbegavet, så er indlæringskurven indenfor det/de pågældende domæner mere stejl end hos gennemsnittet. Det betyder dels at barnet har en større kompetence her og nu end jævnaldrende. Det betyder også, at barnet ikke behøver så mange gentagelser, før det har fattet, hvad en opgave går ud på, og hvordan den skal løses. Dermed mister undervisningsdifferentieringen hurtigt nyhedsværdi og bliver utilstrækkelig for det højtbegavede børn. Der er behov for at barnets læringskurve følges tæt!

Gruppen af børn der testes til at ligge under normalområdet og som bevilges specialpædagogisk bistand i skolen, skal årligt have foretaget en pædagogisk psykologisk vurdering. Denne skal beskriver barnets læring, barnets behov og i hvor høj grad læringsmålene er nået. Der er behov for det samme i den “anden ende af skalaen” – blot hyppigere, eftersom læringsmålene realiseres hurtigere.

To typer af undervisningsdifferentiering

Der findes forskellige former for undervisningsdifferentiering, og groft sagt kan de deles op i to overordnede kategorier:
– Inkrementel undervisningsdifferentiering
– Radikal undervisningsdifferentiering

Inkrementel undervisningsdifferentiering

Den inkrementelle undervisningsdifferentiering lægger sig meget tæt op ad barnets læringskurve, og udfordrer i små, sikre skridt det lærende barn. Det kan være en fordel med denne form for undervisningsdifferentiering, eksempelvis hvis barnet er usikker på egne kompetencer, og derfor er tilbageholdende af frygt for at fejle. Det kan også være en fordel med denne form for undervisningsdifferentiering, hvis barnet ikke er så stærk i ræsonnering.

Radikal undervisningsdifferentiering

Den radikale undervisningsdifferentiering får barnet “op at stå på tæerne”. Det er en undervisningsdifferentiering, som får barnet til at bryde sit hoved med nye, udfordrende problemstillinger. Mange af de børn jeg ser i min klinik, har ikke prøvet denne form for undervisning, men finder det stærkt motiverende, når de stilles overfor udfordringer. Jeg møder tit højtbegavede børn, som er begejstrede for testningen hos mig, og som efter 1,5 til 2 timers intense udfordringer, synes det har været en rigtigt god og spændende oplevelse.

Er det ene bedre end det andet?

Det afhænger fuldstændigt at barnets læringsprofil, som fremkommer ved testningen. Denne viser barnets kompetencer, læringspræferencer og giver indsigter i, hvordan der bør differentieres for lige præcis dét barn. 

Undervisningsdifferentiering er ikke nemt, når det kommer til de højtbegavede børn. Det kan være problematisk for en folkeskolelærer at differentiere i denne retning, da der typisk er mere fokus på normalområdet og under-normalområdet . Der bruges som oftest ikke ressourcer fra skolens eller PPRs side på at teste børn med formodet høj begavelse. Dette er er en meget stor fejl! I mine testninger fastlægger jeg den kognitive profil og beskriver for både hjem og skole, hvordan barnets læring og udvikling fortsat kan og bør understøttes.

Er du nysgerrig på dit barns profil, så er du velkommen til at kontakte mig for at høre mere – kontakt@deafranck.dk eller telefon 7111 2456.