Strategi på kanten

Denne bog blev skrevet på 3 måneder hen over en sommerferie. Forfatteren har været i flow, og det bærer bogen præg af på en god måde. Når man læser den, får man en oplevelse af at sidde over for forfatteren med en kop kaffe i den ene hånd og interviewblokken i den anden, mens de mange års erfaring med strategisk arbejde perler af ham. Sproget er let tilgængeligt og flydende, som var det en samtale, men når dét er sagt, så skal man lige vænne sig til stilen først.

Indledningsvist kan tonen virke noget bedrevidende og til tider ligefrem provokerende. Det har formentligt ikke været forfatterens intention, så slug lige dén kamel og læs videre – det vil du ikke fortryde, for bogen bliver bedre og bedre jo længere man læser i den. Der er enkelte fejl i korrekturen hist og her, men det hører til småtingsafdelingen.

Forfatteren lægger ud med et forord omkring den rivende foranderlighed i verden, som gør at virksomheder i dag gør sig selv det bedst, hvis de ikke tillader sig at hvile på laurbærrene. Scenen er sat, og den traditionelle tak til de nærmeste er gennemført, men så kommer der ganske uventet en revselse til nogle ikke navngivne personer, hvilket virker malplaceret. Bogen fordeler sig herefter over ti kapitler med sigende overskrifter. Forfatteren har i høj grad formået at give kapitlerne relevante overskrifter og placere kapitlerne i en semantisk meningsfuld rækkefølge.

Kapitel 1 lærer os, at situationer for ledelse er forskellige. Der er forskellige erhvervsbetingelser, som i dag i høj grad kalder på innovation. Kapitlet lægger innovation som en fundamentblok, hvilken resten af bogen bygger videre på.
Kapitel 2 ser på teorier omkring strategi frem til i dag. Nogle er brugbare, andre er ikke, men i modsætning til den gængse ”så bruger vi bare lidt fra den ene og lidt fra den anden” eller ”svaret er både-og”, så formår forfatteren at revitalisere såvel som at grønthøste i kapitlet. Det er en fornøjelse.

Kapitel 3 tager fat om disruption som radikal innovation og elementerne digitalisering, globalisering og deregulering. Det er et velskrevet kapitel, som for alvor giver bogen medvind og er med til at accentuere titlen ”Strategi på Kanten”.

Kapitel 4 er fremadskuende og handler om at vælge sine omgivelser frem for at tilpasse sig dem. Det er et uhyre vigtigt kapitel. Her gennemgås scenarieteknik, som lader os identificere mulige scenarier koblet på strategiske emner. Figur 4.1 på side 89 siger stort set det hele. Det understreges endnu en gang, at det innovative skal være en del af det strategiske i dagens foranderlighed, og at enhver strategi bør behandles som mælk – det har en holdbarhedsdato, som man må forholde sig til.

Kapitel 5 tager os gennem udvikling af organisationer, de strategiske rammer, processer, ressourcer, relationer og værdier. Der ses på effektive og fleksible organisationer, og hvordan innovation kan løfte dette til et højere niveau.

Kapitel 6 tager os gennem den efterhånden fortærskede leadership vs. management, men det gøres med et nutidigt twist, som drejer ind omkring ledelsesret og Laloux. Det indskærpes, at en leder ikke blot skal eksekvere, men også i høj grad skal understøtte, at andre eksekverer, hvilket stiller andre krav til ledelsesstil og -forståelse. Det betyder også, at der skal kastes et blik på motivation, og hvem bedre at alliere sig med end Daniel Pink til dette?! Der er nye generationer af medarbejdere og nye generationer af forbrugere/kunder på markedet. Vi kan ikke handle bæredygtigt som virksomhed, hvis ikke disse betingelser begribes. Som Wittgenstein sagde, så begriber vi med vores begreber. Skal man som virksomhed overleve foranderligheden i dag, må man tilegne sig nye begreber!

Kapitel 7 fører os videre i denne begrebsmæssige udvidelse og ser på, hvad kunden vil have. Det er ikke længere så ligetil. Der er nemlig opstået behov for fairness, convenience og coolness som del af pakken, og det stiller krav til strategien.

Kapitel 8 håndterer emnet digitalisering som del af det strategiske, for i dag er det en helt basal livsbetingelse for en bæredygtig virksomhed. Vi kan ikke komme udenom at tænke immaterielt og netværksrettet.

Kapitel 9 ser på at omsætte strategi til andet end planer og gode intentioner. Det ser på handling, det agile, kvalitetsforbedringsprojekter og medarbejderinddragelse. Der er en fin skitsering af et forandringshjul, som illustrerer et læringsforløb fra erkendelse af behov for forandring, over begyndende forsøgsmæssige handlinger, til læring via handlinger, der virker, til en fuldt gennemført adfærdsændring.

Sidste kapitel tager os videre – beyond – ind i fremtiden, og får samtidigt rundet bogen af på passende vis. Når bogen er læst til ende, står man præcist som forfatteren selv beskriver det på s. 216: ”Jeg har præsenteret tag-selv-bordet med ganske mange retter, og nu er det op til dig at skabe strategisk handling og revitalisere din organisation”. Det mener jeg, bogen lever op til.