Endnu en bog om strategi. For ikke at drukne i havet af bøger med gode intentioner om at beskrive, hvad der skal til for at skabe og udleve en god strategi, må bogen være væsensforskellig fra alle de andre fisk. Og det er den.
Denne bog beskriver strategi, som den udmøntes i hverdagsbegivenheder, og dermed får man som læser indblik i, hvordan strategi praktisk kommer til udtryk og ikke endnu en ”intentions-strategi-proces”. Bogen arbejder ud fra et interpretativt, fortolkende, socialkonstruktivistisk paradigme, og tager afsæt i strategy-as-practise, der kort sagt siger, at vi er, hvad vi gør.
Forfatterne beskriver, hvordan fire virksomheder over en række år har arbejdet med strategi i deres hverdagspraksis, og hvordan dette har været meningsskabende og er kommet til konkret udtryk. Forfatterne har fulgt disse fire virksomheder gennem hårde tider (læs flere år af finanskrisen), og de bliver omdrejningspunktet for formidlingen af strategisk ledelse som meningsskabende processer.
Gennem forskellige perspektiver tager bogen os på en rejse i forståelser og dynamikker. Det første kapitel giver en god og grundig introduktion, så man er klædt på til at forstå de enkelte begreber, der senere hen kommer i spil. Andet kapitel giver en grundig opridsning af det dynamiske organiseringsperspektiv – ud fra det perspektiv, at virksomheder ses som fænomener, der kontinuerligt udvikler sig gennem små og daglige ændringer af praksis. En udførlig model danner ramme for gennemgang af 12 forskellige små men vigtige bidder af, hvad der kan være på spil, når virksomheden kontinuerligt er under transformation og i bevægelse – hvilket en virksomhed uvægerligt vil være som følge af interne og/eller eksterne forhold. Gode, gamle kendinge så som Weick, Gergen, James, Mead og Mintzberg gæster bogen, og det sker på en velplaceret og relevant måde. Forskning af nyere dato giver relevante indspark, f.eks. mellemlederens reelle rolle og betydning ift. at ”få en strategi til at leve”.
Denne vekslen mellem ældre teori og nyere forskning giver et velskrevet og relevant kapitel. Tredje kapitel leder læseren gennem undersøgelse af strategisk ledelse i et relationelt perspektiv med undersøgelsen af de fire virksomheder som fokuspunkt. Det bliver ikke for snævert, men derimod foldet ud gennem action learning, co-creation, narrativer og mere til. Der åbnes slutteligt op for, at der meget vel kan være flere sandheder end én, og det klæder kapitlet vældigt godt. Kapitel fire viser de ydre omstændigheders påvirkning af en virksomhed, og hvordan strategisk ledelse kan skabe udvikling på et presset marked. Dette illustreres gennem en af de fire virksomheder, der rent faktisk formåede at vækste gennem finanskrisen. Fortællingen er relevant og viser med tydelighed balancegangen i en emergent, intenderet og relationel markedsudvikling. Casen, som kapitlet står på, holdes på det helt rigtige metaplan, så det ikke bliver en trættende, overdetaljeret fortælling. Der er god fremdrift og belysning af begivenhederne i virksomheden. Kapitel fem tager os gennem de svære kår, som en mulig afvikling er, og ser på potentialer via omstruktureringer og ændring i intern strukturering. Via en af de fire virksomheder inviteres vi ind i dilemmaerne ved at lede forskellige områder og forsøget på at skabe fælles retning heri. Relevante og aktuelle problematikker så som digitalisering, fysiske afstande og forskellig afdelingskultur kommer på bordet, og det bliver genkendeligt for, vil jeg mene, enhver der har beskæftiget sig med ledelse over forskellige områder på samme tid.
Med klar penneføring står det tydeligt frem, at der i én og samme virksomhed kan være behov for flere strategier end én. Det er forfriskende læsning og meget forskelligt fra den læring, man finder i mange andre strategibøger.
Sjette kapitel viser udvikling i krisetider og den strategiske udnyttelse af de nye muligheder, der viser sig i takt med, at et marked gennemhulles af faldne virksomheder. Det dækkes af en virksomhedscase, der viser vækst og udvikling ud fra en allerede fastsat strategisk retning trods krise.
Kapitel syv gør salg til en dialogisk proces, hvor det i højere grad handler om at skabe bro mellem virksomhed og kunde, og i mindre grad handler om at nå månedens salgstal for solgt sand til Sahara. Det handler om at sælge viden og relationer til færre men de rette kunder. Det kræver en total omstilling af mindsettet hos virksomhedens sælgere, og det dækker kapitlet casebaseret og rigtig fint.
Kapitel otte skuer på tværs af de fire virksomheder og forholder sig til strategiske temaer under krisen. Det er skrevet således, at man kan følge progressionen af krisen og virksomhedernes strategiudvikling, og det fungerer godt. Det giver samtidigt en form for opsamling af de tidligere kapitlers pointer men på et andet niveau.
Niende kapitel samler bogen i en resuméagtig rekonstruktion af rammesætningen fra kapitel to, men med de fire virksomheder som indhold. Samlet set er bogen velskrevet og giver et reelt nyt bud på, hvordan strategi kan forstås, hvordan man kan arbejde med den og hvordan det alligevel aldrig rigtigt ender lige præcis dér, hvor man havde tænkt sig det. Den emnemæssige progression, det casebaserede på metaplan samt det solide teoretiske fundament gør bogen anbefalelsesværdig. Den er skrevet i et akademisk sprog, og det gør, at man vil få allermest ud af den, hvis man selv er leder, ledelseskonsulent eller har akademisk indsigt i ledelsesteorier, strategi og virksomhedsudvikling. En særdeles velskrevet bog.