Hvad skal man fortælle sit barn før testning?

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad man skal fortælle sit barn før testning. Svaret afhænger af flere ting. Flere ting kan spille ind. Noget af det allervigtigste er, om barnet tidligere er blevet testet, og hvordan dets erfaringer har været med det.

Hvis barnet har en negativ historie med sig, er det vigtigt at veje ordene omhyggeligt. I sådan et tilfælde tager jeg en indledende snak med forældrene og klæder dem på til, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt at fortælle sit barn før testning.

I andre tilfælde vil der ikke være behov for specifikke hensyn.

Der kan være forskellige årsager til at teste

Det er vigtigt at afdramatisere besøget. De fleste børn ved ikke, hvad en psykolog er. Hvis de går i skole, har de måske mødt en sundhedsplejerske. Til disse børn kan man eksempelvis fortælle, at en psykolog er ligesom en sundhedsplejerske, men at dér hvor sundhedsplejersken tager sig af kroppen, så tager psykologen sig af den måde man lærer og tænker på.

Ordet “test” kan vække associationer om, at der er noget som man kan fejle i. Nogle børn er vældigt optagede af, om de er dygtige nok og klarer det godt nok. I stedet for at sige “test” kan man sige, at barnet sammen med mig skal lave nogle opgaver. Opgaverne handler om, at jeg skal lære, hvordan barnet lærer. Det handler altså ikke om, hvad der er rigtigt/forkert, men om hvordan barnet arbejder med og løser opgaver.

Det (formodet) højtbegavede barn – Aleksander 10 år:

“Nu skal du høre, Aleksander. Du er rigtig god til at lære nye ting og er hurtig til at lave dine lektier. Derfor vil vi gerne finde ud af, hvordan de i skolen skal give dig de rigtige opgaver. Noget af det de andre i klassen laver, er alt for nemt for dig. Vi skal finde ud af, hvordan dine opgaver skal se ud, og hvor mange du skal have. På den måde kan det blive mere spændende for dig at gå i skole. Derfor skal vi besøge en dame på onsdag. Hun hedder Dea, og hun har en masse forskellige opgaver, som I skal prøve at løse sammen. Hun har lavet opgaver med en masse andre børn på din alder, og nu er det blevet din tur. Hun skal nok fortælle dig en masse om det på onsdag. Hvis du har noget, du vil spørge om allerede nu, så må du gerne sige det, og så kan jeg spørge hende. Hvad tror du det bliver for nogle opgaver, I skal lave sammen?”.

I ovenstående eksempel er først en beskrivelse af baggrunden for testningen, dernæst en beskrivelse af formålet, en introduktion af mig, og slutteligt en åbning for barnets refleksioner omkring det.

Barnet i mistrivsel – Aja 12 år:

“Vi skal lige snakke, Aja. Jeg vil gerne fortælle dig, at vi har tænkt på, hvordan det går for dig sammen med kammeraterne i skolen og på klubben. Vi har set, at det har været svært for dig at få lov til at være en del af når de andre er sammen og hygger sig i frikvarteret, på klubben og efter skole. Vi vil gerne hjælpe dig med at få snakket om dets, og vide mere om hvad vi som forældre skal gøre, og hvad skolen skal gøre for at du kan få det bedre. Vi skal besøge en dame på mandag. Hun hedder Dea, og hun skal hjælpe os alle sammen. Hun har også nogle forskellige opgaver, som I skal prøve at løse sammen. Hun har snakket med mange andre børn, som også har det svært på samme måde som dig. Hun skal nok fortælle dig mere om det på mandag, men hvis du har noget, du vil spørge om allerede nu, så må du gerne sige det, og så kan jeg spørge hende. Hvordan tror du, det bliver at få snakket med nogen om alt det her?”.

I ovenstående eksempel er igen en beskrivelse af baggrunden for undersøgelsen, dernæst en beskrivelse af formålet, en introduktion af mig, og slutteligt en åbning for barnets refleksioner omkring det.

Den større udredning, mistanke om psykiatrisk diagnose – Victor 9 år:

“Kom og snak med mig, Victor. Jeg ved godt, at det har været rigtigt svært at være dig, siden du skiftede til den nye skole. Lærerne har prøvet at hjælpe dig med at sidde mere roligt i timerne. De har prøvet at forklare opgaverne, så de var nemmere at forstå. Hvordan synes du, det går med det i skolen? Jeg synes det virker som om, det stadigvæk er svært for dig. Jeg tror, at lærerne og vi forældre kan blive bedre til at hjælpe dig, men vi har også brug for hjælp. Derfor skal vi besøge en dame på fredag. Hun hedder Dea, og hun skal snakke med os som familie, og også med dig alene. I to skal lave nogle forskellige opgaver, som I skal prøve at løse sammen. Hun har snakket med rigtigt mange andre børn på din alder, som også har det svært på samme måde som dig. Hun skal hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi kan blive rigtigt gode til at hjælpe dig. Hun skal nok fortælle dig en masse om det på fredag, men hvis du har noget, du vil spørge om allerede nu, så må du gerne sige det, og så kan jeg spørge hende. Hvordan tror du, det bliver at få snakket med nogen om alt det her?”.

I ovenstående eksempel er igen en beskrivelse af baggrunden for udredningen, dernæst en beskrivelse af formålet,  en introduktion af mig, og slutteligt en åbning for barnets refleksioner omkring det.

Er du fortsat i tvivl om, hvad du skal sige?

Som det fremgår af de tre eksempler, er der langt hen ad vejen et sammenligneligt ordvalg på hvad kan kan fortælle sit barn før testning, men der kan være behov for tilretning alt efter baggrunden for kontakten til mig. Jeg sørger derudover altid for at sætte barnet ind i, hvad vi skal sammen, så han/hun er indforstået med dette. Er I i tvivl, så spørg mig, og så finder vi sammen en passende formulering.

Har du fået det hele med?

Vær opmærksom på, at det er muligt og i mange tilfælde tilrådeligt at supplere en testning med et spørgeskema til at vurdering af trivsel og eventuelle psykiske problemer. Du kan få mere afklaring HER omkring, hvad du bør vælge, så du er sikker på at få belyst alt det, du ønsker at blive klogere på.

Er du skilt fra barnets anden forælder, så klik her for vigtig information.