Her er de legendariske Rorschachtavler. Lige her i min hånd! Og de er enormt udskældte hos lægmand. Jeg havde nu heller ikke så meget til overs for dem, da jeg hørte om dem første gang. Den gang vidste jeg ikke, hvor meget empiri der ligger til grund for tavlerne i sig selv og scoringssystemet under dem. Man kunne nemt forestille sig, at der i psykologers “survival kit” skulle være kleenex, rorschachtavler og en divan. Ikke hos mig. Hos mig er der naturligvis kleenex til de svære samtaler, men ingen divan og ingen rorschach. Jeg anvender ikke selv tavlerne i klinikken, men jeg er glad for at bruge andre former for billeder i terapeutisk sammenhæng. Billeder kan nemlig være brugbare i forhold til at belyse det, der kan være vanskeligt at formidle med ord – du skulle prøve det.
