I 2009 så Gere, Capps, Mitchell og Grubbs på højt begavede børns følsomhed overfor deres omgivelser, og sammenlignede dem med normalbegavede børn. Allerede i 1984 påpegede Roedell, at sensitivitet var et vigtigt parameter i de højt begavede børns trivsel, og at de kunne overbelastes af sensoriske indtryk, hvilket kunne medføre mistrivsel. I 2009 undersøgte forskerholdet 80 børn med en IQ på mindst 138 målt ved en WISC-III, heraf havde 28 en IQ på over 146! Børnene var mellem 6 og 11 år gamle.
Forældrene blev bedt om at udfylde spørgeskemaet Sensory Profile for deres barn, og derefter tyggede forskerholdet tallene igennem. Jeg anvender Sensory Profile i min klinik, og du kan læse mere om indholdet i en sådan test her: https://www.deafranck.dk/sensory-profile-2/
Data viste, at de højt begavede børn var mere følsomme over for deres miljø og reagerede med øgede følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner i forhold til normaltbegavede børn. De konkluderede, at en øget sensorisk følsomhed kan være til gavn i forhold til hurtigere at opfange ny viden og læring, og at det kan også fremme empatien i sociale sammenhænge. Samtidigt understrege de, at en øget sensorisk følsomhed også kan føre til overstimulering og gøre, at det højt begavede barn trækker sig væk fra sociale sammenhænge.
Sensorisk følsomhed gør os i stand til at samle op på flere indtryk, og med den rette balance kan det skabe et stærkt nærvær. Det kom jeg til at tænke på i søndags, da jeg passerede denne rude på Christianshavn. Der stod NÆRVÆR, og jeg syntes det skulle deles med jer!
