De højt begavede børn har svært ved at få venner… lyder det tit, men hvad siger forskningen om dette? Tilbage i 80’erne blev der skrevet en del herom, og i 85 blev der samlet op af Janos (primært), Marwood og Robinson. Her var konklusionen, at de fleste højt begavede børn faktisk var gode til at skabe afbalancerede relationer til jævnaldrende og voksne.
Janos viste dog også i et selvstændigt studie i 83, at der er cirka dobbelt så mange højt begavede som godt- eller normaltbegavede børn, der har udfordringer med med ensomhed, tilbagetrækning og vanskeligheder med at finde legekammerater. Interessant nok viste det sig, at der i denne gruppe fra forældrenes side var mindre fokus på at dyrke de sociale sider af barnet og mere fokus på at dyrke den akademiske præstation.
Den vigtige læring her er ikke, at børn som har forældre der støtter op om deres akademiske præstation ikke får venner – det ville nemlig være en fejlagtig konklusion. Den vigtige læring er, at forældre har gode muligheder for at understøtte deres børns sociale relationer, og at når de skaber fokus på dette område, så skaber det i langt de fleste tilfælde succes. Og til tider kan alle – uanset alder – have brug for en hjælpende hånd til at komme i kontakt med andre.