Almenskolen for højtbegavede

“Er der overhovedet nogle gode historier om de højtbegavede i almenskolen?”. Dette spørgsmål støder jeg ofte på. Heldigvis er der flere og flere skoler, som rykker på sig i forhold til de højtbegavede. Skal man se efter et virkeligt godt eksempel på en folkeskole, der går i front, skal man kigge på Uglegårdsskolen i Solrød!

Dybt passionerede lærere og en ambitiøs leder har skabt et tilbud for de højtbegavede, som rækker ud over at være “en lille ekstrating for nogle få elever” til at være en kollektiv bevidsthed for hele skolen.

Jeg havde fornøjelsen af at bidrage til rejsen i september gennem et oplæg for hele skolen. Det var en inspirerende aften, som jeg var enormt glad for at være medskaber af. Jeg ser meget frem til at følge Uglegårdsskolens arbejde over tid, og kan kun opfordre skoleledere landet over til at tage kontakt til Uglegårdsskolen leder Jonas Rasmussen og de to knivskarpe lærere Pernille Wulff og Maria Sass for at blive klogere på arbejdet for de højtbegavede i almenskolen.

Du kan læse mere om arbejdet her: https://vpt.dk/folkeskole/paa-denne-skole-er-det-ikke-et-problem-vaere-klog