Vil du vide mere om højtbegavede børn? Jeg har skrevet endnu en artikel til Alt om Psykologi, og den er udkommet netop i dag. Du kan finde den her:
God læselyst!
Hurtige hjerner
I weekenden var jeg på kunstudstilling, og her fandt jeg dette billede. Hvis du har højtbegavede børn kan du muligvis genkende billedet. Det er nemlig originalmaleriet, der danner for- og bagside på bogen “Hurtige Hjerner” af Heidi Karina Schiøtz.
Jeg anbefaler ofte bogen til dem af mine klienter, der har børn i top 5% intelligensmæssigt, for den henvender sig netop til dem. Sidder du derude og overvejer, hvad du skal læse i ferien, så kan denne bog være et godt bud på større indsigt.
Pæoner
Jeg elsker pæoner – og jeg elsker mit job! Endnu en fredag går jeg på weekend efter en uge fuld af indsigt for de voksende børn og familier, der har lagt deres tillid hos mig.
Med alle disse kontakter følger et stort ansvar for at forstå, beskrive og se det fulde potentiale. Det handler om nuancer, dybder, sammenhænge og brudte logikker. I visse tilfælde handler det også om at bære håbet, hvis hverdagen er svær og virker uoverskuelig for dem. Nogle kommer til mig med svær mistrivsel, andre kommer for at få større forståelse, andre igen ønsker afklaring – og så er der alt det andet… Det er helt afgørende at forstå enhver klient ud fra et holistisk syn. Vi skal have mere end bare et IQ-tal. Vi skal se på personen, intellektet, bagagen, hverdagen, udfordringerne, ønsker for fremtiden og temperament. Det er meget mere til et menneske end “bare”. Ethvert menneske, uanset alder, er en opdagelsesrejse.
Jeg er dybt, dybt taknemmelig for at blive valgt til som tourguide på rejsen på denne måde, for det er sårbart at invitere et andet menneske ind og så tæt på. Det er noget af det, der gør mit job så vidunderligt.
Tak til alle jer, som i denne uge, i tidligere uger og i kommende uger har besøgt eller kommer til at besøge mig. Weekenden kommer til at stå på mere godt til jer, som følger med i mit virke. Jeg brygger på noget rigtig godt!
Online foredrag på YouTube
Gik du glip af mit foredrag med Leonardo-skolen, så er det lagt online her: https://www.youtube.com/watch?v=c8C55p6GGVw
Bliver du sulten på mere, så kan du finde mere information, adskillige publikationer, testvejledning og meget, meget, meeeeget mere på denne hjemmeside. Klik omkring og find frem til det, du vil se.
Flere vanskeligheder med høj IQ?
Højtbegavede børn har mange flere problemer, end normaltbegavede børn. Eller har de?
Et stort kohortestudie publiceret i 2016 siger noget andet. Her så Peyre, Ramus, Melchior, Forhan, Heude og Gauvrit på emotionelle, adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder blandt børn med høj IQ sammenlignet med normaltbegavede børn i førskolealderen.
De undersøgte 1100 børn fra den såkaldte EDEN mother–child cohort i aldersgruppen 5 til 6 år. De identificerede adfærdsmæssige, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder via spørgeskemaet “Strengths & Difficulties Questionnaires”, som forældrene udfyldte. IQ’en blev identificeret ud fra totalscore på børnenes WPPSI (i dette tilfælde WPPSI-III – i dag bruger vi aktuelt WPPSI-IV) som for høj-IQ-gruppen skulle være på mindst 130. Dette gjorde sig gældende for 23 af de 1100 børn. 1058 af de andre børn lå mellem 70 og 130 og udgjorde sammenligningsgruppen.
Resultaterne viste, at til trods for, at der ofte lyder fortællinger om, at børn med høj IQ har disse vanskeligheder, så kunne de ikke påvise dem i den ret store gruppe af undersøgte førskolebørn. Der var til at starte med en marginalt lille sammenhæng mellem høj IQ og emotionelle udfordringer ved 5-6 årsalderen, som dog ikke holdt ved nærmere statistisk undersøgelse.
Jeg oplever i min praksis, at forældre til højtbegavede ikke har flere problemer hjemme, end forældre til normaltbegavede. MEN… Problemerne slår mig som værende mere intensive, og dette harmonerer godt med et helt centralt kendetegn for mange af de højtbegavede, nemlig at de kan være meget intense og asynkront udviklede. Dét er vigtigt at huske, når man rådgiver familierne, for det har betydning for forståelsen og for de passende interventioner.
Læs evt. mere i min publikation om følelser og asynkron udvikling her: https://www.deafranck.dk/publikationer/
Ikke en test men en undersøgelse
Højtbegavede børn er vidt forskellige – heldigvis! Det er en af de ting, som gør mit arbejde så spændende. Jeg har flere gange haft fornøjelsen at teste enæggede tvillinger, som jo i sagens natur har ens arvemateriale, og har set de interessante fænomener omkring intelligensens natur og relative formbarhed udspille sig.
Jeg “tester” ikke bare. Jeg undersøger. Alle tal skal akkompagneres af en livshistorie, en fortælling, en forståelse og derudfra en indsigt.
Jeg har mødt mange familier i min klinik, og i flere tilfælde har jeg både haft selskab af små og større søskende til forskellige former for testninger og undersøgelser. De er alle forskellige, og min fornemmeste opgave er at finde frem til, hvordan det enkelte barn skal beskrives. Derudfra kan interventionerne bestemmes – i dagtilbud, i skole eller i gymnasiale sammenhænge.
Der er heldigvis et stigende fokus på høj begavelse i vores samfund, og jeg oplever en velvilje i forhold til at skabe større forståelse og indsigt hos familier, i skoler, i daginstitutioner, på arbejdspladser m.m. Det er et vigtigt skridt på vejen. Jeg oplever også at blive kontaktet af specialestuderende, bachelorstuderende, foreningsliv, medier m.m., som har interesse i at blive klogere på området. Hvor er det dejligt!!
Trivsel er en sammensat størrelse, men gennem de konkrete interventioner samt udbredelse af viden på dette område, kan vi komme nærmere et positivt afsæt for denne.
Højtbegavet med ADHD
Højtbegavede børn med ADHD – hvordan er det lige, de er forskellige fra normaltbegavede børn med ADHD? Det spørgsmål satte Gomez, Stavropoulos, Vance og Griffiths sig for at undersøge i 2019-2020.
De valgte en IQ på over 120 målt med WISC for at klassificere de højtbegavede (i den overvejende del af forskningslitteraturen ligger den på 130).
De undersøgte karakteristika og sværhedsgrad for uopmærksomhed (IA) og hyperaktivitet (HI) samt samlet (total) – altså de mest fremtrædende symptomer på ADHD. Derefter sammenlignede de 4 forskellige grupper:
1. Normalbegavet med ADHD
2. Normalbegavet uden ADHD
3. Højtbegavet med ADHD
4. Højtbegavet uden ADHD
De fandt, at gruppe 1 og gruppe 3 rapporterede markant flere symptomer på ADHD end gruppe 2 og 4. Det er der ikke noget overraskende i, men de fandt også, at de normaltbegavede med ADHD havde en højere score på IA og en højere total score end de højtbegavede med ADHD. Scoren på HI var på samme niveau.
Da forskerne kiggede nærmere på de enkelte karakteristika indenfor AI og HI fandt de dog, at der var tre specifikke HI-symptomer, som den højtbegavede ADHD-gruppe scorede højere på, end den normaltbegavede ADHD-gruppen nemlig “modulerer motorisk aktivitet”, “modulerer verbal aktivitet” og “reflekterer over spørgsmål”. At “modulere” skal forstås som evnen til at justere og afpasse.
Samlet set konkluderede de, at højtbegavede også kan have ADHD, men at der er en tendens til, at de er mindre uopmærksomme end normaltbegavede ADHD-børn, samt at de er bedre i stand til at modulere hyperaktiviteten.
Det er ingen hemmelighed, at de højtbegavede kan kompensere på mange måder, når de har en underliggende diagnose eller øvrige former for vanskeligheder. Dette studie bekræfter netop dette, men understreger også, at det er en god idé at se nærmere på kompenserende strategier hos børnene. Det finder man ikke bare frem til gennem observation, men også ved at spørge børnene!
Studiet sender i øvrigt en tanke i retning af Dąbrowskis “overexcitability”. Dąbrowski mente, at højtbegavede har tendens til psykomotorisk overspænding, som udtrykkes gennem hyperaktivitet, uopmærksomhed og impulsivitet. Det lyder jo meget som ADHD, men der ER faktisk evidens for denne sammenhæng. Dog øger det også risikoen for, en underdiagnosticering af ADHD (når det virkelig er til stede) blandt børn, der er højtbegavede og samtidigt overdiagnosticering af ADHD (når det reelt ikke er dét der er tale om).
Det understreger behovet for særlig varsomhed, når de højtbegavede diagnosticeres.
Alt om Psykologi
I samarbejde med Alt om Psykologi bringer jeg her op til weekenden en artikel om de højt begavede børn.
Højt begavede børn kan ligesom alle andre børn have vanskeligheder med indlæring og udvikling. Men vanskelighederne kan være svære at opdage for andre, fordi den høje begavelse kan kompensere for dem.
Den Nationale Sundhedsprofil 2021
Dette opslag er brede, end hvad jeg normalvis lægger op. Det vedrører de mere end 180.000 danskere, herunder unge fra 16-24 år, som i 2021 har svaret på godt 100 spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Svarene er blevet tygget igennem og blev for få dage siden frigivet i Den Nationale Sundhedsprofil 2021.
Der er ingen tvivl om, at resultatet er påvirket af pandemien, for når man ser på det, der kaldes for “den mentale helbredsskala”, så er der sket en markant stigning i andelen af personer, som har en lav score. Andelen er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år, som har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, men begge køn er under pres.
For alle aldersgrupper ses en stigning fra 2010 til 2021 på 7,4 procentpoint i andelen med en lav score på den mentale helbredsskala.
Jeg har oplevet flere variationer under nedlukningen:
– Jeg har mødt de højtbegavede børn i normalskolen, som er kommet i mærkbar bedre trivsel som følge af at slippe for de rammer, de ikke har profiteret af.
– Jeg har mødt de højtbegavede børn i tilpassede rammer, som har savnet deres klassekammerater og er blevet påvirket af at mangle deres selskab.
– Jeg har mødt de forældre, der har haft stor bekymring for deres højtbegavede børns trivsel under nedlukningen, uden at børnene reelt var påvirket.
– Jeg har mødt bekymrede børn, som har mistrivedes under nedlukningen. Først og fremmest grundet store tanker og bekymringer omkring, hvad det hele skulle føre til.
– Og mere til…
I en sammenfatning er der ikke plads til alle nuancerne, og det er også okay, for det gør at vi som samfund kan foretage justeringer, der imødekommer behov hos så mange som muligt. Hverdagen leves ikke i en rapport, men hjemme i de danske hjem.
Kig på hinanden og tag jer tid til at observere ændringer i adfærd.
Lyt til hinanden uden telefonen som forstyrrende element.
Brug tid på nærvær – bare fordi.
Der er heldigvis også gode budskaber på andre sundhedsrelaterede områder. Du kan læse mere her: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2022/Danskernes-sundhed
Kreativitet og høj IQ
Høj IQ gør dig mere kreativ!
Har du også hørt det udsagn før? Så skynd dig at glemme det, for det passer ikke. Jeg har tidligere spurgt jer, som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om. Kreativitet og høj IQ var blandt det efterspurgte.
Kreativitet kan defineres som en udforskende og improvisatorisk proces, der ikke nødvendigvis har et produkt i sigte. Der er et stort procesfokus og ikke nødvendigvis et fokus på resultatet af processen, altså implementeringsdelen eller det, der skal skabes.
Innovation har i modsætning til kreativiteten fokus på resultatet. Kreativitet indgår som delelement i innovationen, men til forskel fra kreativiteten i sig selv, har det innovative altså et udførligt element i sig. Det sigter på at forbedre en måde at gøre ting på, så resultatet opnås hurtigere, bedre eller i større omfang.
Det er muligt at vurdere kreativitet objektivt. Der findes faktisk et testbatteri til netop dette formål. Det hedder Evaluation of Potential Creativity (EPoC) og måler på den kreative begavelse, herunder den divergente og konvergente tænkning. Den divergente kan bedst sammenlignes med definitionen af kreativitet, hvor den konvergente bedst kan sammenlignes med definitionen af innovation.
Studier og metastudier har set på kreativitet og IQ, og visse studier har vist, at der er en beskeden sammenhæng mellem IQ og kreativitet, men kun op til en IQ på omkring 120. Derefter stopper sammenhængen. Denne idé om en tærskelværdi er efterprøvet adskillige gange, men der er ingen solide resultater til at bevise tærskelværdien. Jauk et al. (2013) kommer tæt på, men kan ikke bevise den uden krav til intellektuel formåen.
Et gennemgang og efterfølgende hypotestest af Guignard et al. (2016) sammenfatter resultaterne og konkluderer om forskellen mellem højtbegavede (IQ > 130) og andre (IQ < 130): “We found low to null correlations between WISC-IV and EPoC scores for both groups. This result supports the hypothesis that cognitive processes involved in creative expression are quite distinct from those evaluated in classical intelligence tests”.
Det er værd at huske, at den højtbegavedes stærke evne til mønstergenkendelse giver forudsætninger for at være innovativ i sig selv – men ikke nødvendigvis særligt kreativ. I disse tilfælde vil der være særligt fokus på det konvergente. Slipper vi de innovative kræfter løs med en høj IQ, så kan det kombineret med kreative individer give nogle af verdenshistoriens største opfindelser.
Mennesker har brug for mennesker – kreative såvel som innovative!
