De der kloge børn keder sig i skolen!
Det er noget, jeg ofte hører. Sprogbruget afslører den helt fundamentale uvidenhed omkring højt begavede børn.
Først og fremmest, så er man ikke nødvendigvis KLOG, når man er højt begavet. Man har et større læringspotentiale og vil i mange tilfælde evne at tænke anderledes, deduktivt og induktivt på samme tid, logisk og abstrakt. Man har ikke nødvendigvis en større paratviden, fordi man er højt begavet. Så, skal vi ikke blive enige om, at betegnelsen “kloge” bruges om dem, der reelt er kloge?
Dernæst er begrebet “at kede sig” helt misforstået. Det lægger op til, at det er et luksusproblem. At det er barnet, som med sin ugidelighed ikke føler behov for at engagere sig. Det er helt misforstået. Langt de fleste højt begavede børn oplever at blive understimuleret i skolen. Det er ikke deres ansvar. Det er skolens ansvar. Skolen skal i bund og grund lære deres elever at lære. Det handler om at udfordre dem til at udvikle sunde, gode, hensigtsmæssige og effektiv studievaner og -strategier. Det sker samtidigt med at eleverne står overfor opgaver, der udfordrer deres eksekutive funktioner og stiller krav til deres generelle færdigheder. Altså dér hvor eleverne kommer så langt ud på vandet, at de effektivt kan træde vande uden at frygte at drukne.
Jeg oplever som regel, at de højt begavede børn går glade og smilende fra en testning hos mig. De har fået lov til at komme helt op og stå på tæer. De har fået materiale, som har udfordret dem på en måde, de måske aldrig har oplevet før. De har prøvet en dialog med en voksen, som har spurgt ind til tanker, strategier og hjulpet dem selv med at sætte ord på, hvad det er, der sker inde i dem.
De der højt begavede børn understimuleres i skolen!