Det kan være tabubelagt at tale om høj begavelse i hverdagen, og jeg drister mig her til at gå med træsko lidt længere ind i endnu et tabuområde. I februar 2021 skrev Hanna David (PhD, “magna cum laude”, Ludwig Maximilians Universität og lektor i psykologi og litteratur) en interessant forskningsartikel om forhold af betydning for den terapeutiske alliance mellem den højt begavede klient og behandleren.
En terapeutisk alliance er af afgørende betydning for udkommet af det, klient og behandler laver sammen. Hun beskrev, at adfærd og indstilling hos en terapeut der behandler højt begavede klienter bør præges af erfaring, ærlighed, respekt, pålidelighed og selvsikkerhed. Terapeuten skal også gerne være opmærksom, imødekommende, varm og nysgerrig. Ja, det er for så vidt ikke unikt for interaktionen med de højt begavede. Det har alle på normalfordelingskurven gavn af.
Men der er mere… Hanna David beskrev også, at den terapeutiske alliances etablering mellem terapeut og højt begavet klient kræver følelsesmæssig intensitet, hurtigtænkende evne, fleksibilitet og høj grad af sensitivitet. Det sidste og ultimative hun fremdrager i denne sammensætning er, at terapeuten også selv bør være højt begavet: ”But all those ingredients, characteristics and learned-qualities will not do without high intelligence necessary for a good, fruitful alliance with the gifted patient”.
Jeg har oplevet adskillige klienter, som har været andetsteds før, men som først har oplevet sig forstået hos mig. Jeg har et stærkt indblik i min klientgruppe, både fagligt, erfaringsmæssigt, forskningsmæssigt og personligt. Hanna Davids artikel er også ganske interessant i denne sammenhæng!