Testning af de højtbegavede børn

Testning af højtbegavede børn.
 
Der er indgået en aftale i Folkeskoleforligskredsen om et styrket fokus på højt begavede elever gennem tidlig opsporing og nye redskaber.
 
Det indebærer kort sagt:
 
1. Hvis der opleves tegn på, at eleven er højt begavet, foretager læreren en helhedsvurdering og efterfølgende screening af høj begavelse via en tjekliste
2. De elever, som gennem tjeklisterne, og hvis der ellers i ekstraordinære tilfælde viser indikationer på høj begavelse, skal i indskolingen tilbydes en almindelig anerkendt intelligenstest hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende faglig funktion i kommunen. Testen skal afdække, om eleven er højt begavet. Der stilles ikke krav om anvendelse af en bestemt test.
3. Testens resultater danner sammen med øvrig viden om eleven grundlag for tilrettelæggelse af undervisningen.
 
SKØNT, HERLIGT, DEJLIGT! Men, punkt 2 gør mig særligt urolig. Linjerne “en tilsvarende faglig funktion” og “ikke krav om anvendelse af en bestemt test” får mig til at gribe til tasterne. Det er vigtigt, at bruge en bred test, som kan belyse forskellige aspekter af begavelsen, og ser man efter hos forlagene, der udvikler og sælger disse tests, så peger pilen én vej på nuværende tidspunkt, nemlig på en WISC-V.
 
Jeg ville ønske, at det var afgrænset klart og tydeligt, hvem der skulle undersøge disse børn, deres kvalifikationer og faglige baggrund, samt mere snævert hvilken test, der skulle anvendes. Undervisningsdifferentiering for disse børn er nemlig mere end bare en samlet niveauforskydning. Det er så meget mere komplekst i denne ende af normalfordelingen.
 
Det er kun psykologer, som må administrere en WISC-V-test, og det er der gode grunde til. Vil du vide mere, så har jeg lavet en publikation omkring testning af højtbegavede børn i al almindelighed.
 
Find den her: