Hvad skal jeg vælge af tests?

Børn passer sjældent i de kasser, andre stiller foran dem. Jeg har tidligere tilbudt forskellige “pakkeløsninger” med sammensætninger af tests og samtaletyper. Jeg har ikke en eneste gang holdt mig til pakken – for alle børn er forskellige, og der er behov for i hvert enkelt tilfælde at tage stilling til, hvad forældrene ønsker, hvad barnet magter og hvad undersøgelsen skal bruges til. Da det kan være lidt af en jungle at navigere i testtyper, screeningsværktøjer, spørgeskemaer og mere til, lancerer jeg i dag et skrædderværktøj. Ved at besvare en række spørgsmål får forældrene et hurtigt og samlet overblik over, hvad der kan være relevant for lige netop dem og deres barn. Så er der et solidt afsæt for at læse om det, der er relevant, så de er bedre klædt på til endeligt at fastlægge undersøgelsens sammensætning.

Der er forskellige muligheder afhængigt af barnets alder. Er du nysgerrig på at prøve det af selv, så klik HER.

God fornøjelse!