García-Martínez og kolleger offentliggjorde i 2021 et systematisk review af 14 forskellige forskningsartikler om undervisningstiltag for højtbegavede elever. Reviewet fokuserede på to hovedspørgsmål:
– Hvilke undervisningstiltag anvendes typisk for højtbegavede elever i skoler?
– Hvordan opfatter de højtbegavede elever disse tiltag?
Reviewet identificerede tre hovedprincipper for tiltag:
1. Acceleration, hvor nogle elever avanceres til højere klassetrin for at modtage undervisning, der matcher deres aktuelle niveau.
2. Individuel differentiering i den almindelige klasse, hvor eleverne modtager anderledes eller yderligere opgaver for at lære mere end det standard pensum.
3. Holddannelse, hvor højtbegavede elever undervises i grupper sammen med andre højtbegavede på særlige projekter.
Min egen erfaring viser, at disse tiltag også anvendes i Danmark, men det er sjældent at se flere tiltag anvendt samtidigt. Det mest almindelige er holddannelse, som mange skoler lægger op til som respons på den nye screening i første klasse. Men er dette tilstrækkeligt?
Ifølge reviewet var de fleste højtbegavede elever tilfredse med tiltagene, så længe disse passede til deres individuelle behov og tilstrækkeligt udfordrede dem. Hvis tiltagene ikke var passende, viste det sig, at eleverne kunne blive trætte af skolen og miste motivationen. Derudover påpegede reviewet et behov for at individualisere metoderne til de højtbegavede, da de har forskelligartede behov, og det er også vigtigt at tage højde for sociale og følelsesmæssige aspekter for at opretholde elevernes velbefindende. Der er en meget høj grad af forskellighed på de højtbegavede, og det indebærer, at man ikke bare kan finde en “one size fits all”.
Der er et tydeligt behov for yderligere forskning, særligt i danske forhold, for at opnå en bedre forståelse af, hvordan højtbegavede bedst mødes, og hvordan vi kan opnå det størst mulige udbytte af ændringerne i lovgivningen, som sigter mod at modvirke mistrivsel.
Hos højtbegavede kan mistrivsel opstå, når deres sociale, emotionelle og læringsmæssige behov ikke bliver mødt. Alle disse aspekter bør inddrages i fremtidige indsatser for at sikre deres trivsel.
Århus Friskole
Nu véd Århus Friskole også en hel masse om høj begavelse. Allerede fra i morgen kan se møde deres højtbegavede elever på en udviklingsunderstøttende måde, ud fra netop denne viden.
Jeg har netop sat mig i bilen og vender snuden hjemad efter en rigtig god oplevelse med skolens personale og en ekstra skoleleder fra en anden privatskole i Århus.
Der er en særlig ånd på friskolerne. Det er svært at forklare og sætte fingeren helt på, men jeg er helt sikker på, at engagementet og entusiasmen smitter af på alle eleverne – herunder de højtbegavede – på skolen.
Personale såvel som ledelse er nu klogere på:
– Hvad betyder det at være højtbegavet og hvad betyder det ikke.
– Hvorfor er det ikke bare hjerner, vi taler om.
– Hvad betyder det i skole/hjem-samarbejdet.
– Hvordan kan man “snyde sig” til en smart differentiering.
– Hvornår det kan betale sig at snakke om “pyt”!
og meget mere.
Solen er så småt ved at krybe i seng, men køreturen er lang og bliver brugt til fordybelse. Jeg tager hjem med en følelse af mæthed på den gode måde. Når jeg som oplægsholder bliver modtaget så hjertevarmt og imødekommende, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at eleverne på skolen er i trygge rammer.
Skal jeg også besøge jer? Så læs mere her: www.deafranck.dk/foredrag
Hvad med dig selv?
Hvad med dig selv?!
Sådan et spørgsmål fik jeg af journalist Malte Møller Madsen fra Berlingske i et interview om højtbegavede børn og de nye tjeklister til folkeskolen. Derefter tog samtalen en drejning, hvor jeg kunne fortælle lidt mere om min egen rejse på vejen til forståelsen af, at jeg selv er højtbegavet.
Jeg forstår en hel masse af mit eget liv og mine oplevelser heri på en anden måde i retrospekt, hvilket giver mig en ekstra dimension af glæde ved at hjælpe andre mennesker til afklaring. Det er en enorm gave at få lov til at komme så tæt på så mange børn, unge og voksne og hjælpe dem til at folde deres potentiale ud, få større selvforståelse og booste trivslen.
Hvis du vil vide, hvad jeg svarede på spørgsmålene, så kan du læse med i disse to artikler:
https://www.berlingske.dk/samfund/psykologen-er-selv-medlem-af-mensa-hver-dag-traeder-foraeldre-til-hoejt
og
https://www.berlingske.dk/samfund/dea-franck-er-psykolog-og-tester-boern-for-hoej-begavelse-hun-kigger
Fire tips til forældrene
Som forælder til et højtbegavet barn kan det være svært at finde den rette balance mellem at udfordre og støtte barnet uden at skabe unødig stress eller pres. Omgivelserne kan finde på at sige “nu skal du ikke pace dit barn” eller “lad nu barnet være barn og lege i stedet for at sidde med bøgerne” eller “hvorfor snakker I om sådanne emner?”.
De højtbegavede børn har ofte en meget intens hunger efter viden, og kan blive frustrerede, hvis de føler sig understimulerede. Frustrationerne kan komme til udtryk på mange måder, men man er ikke i tvivl om, at de ikke bliver mødt i deres behov. Men hvornår er det nok? Hvornår træder man faktisk over grænsen og overstimulerer? Hvornår risikerer man at presse barnet?
Fire pejlemærker herfra:
1. Forskellige børn trives ved forskellige læringsmetoder og -tempi. Der kan være mange veje til fordybelse i ét og samme emne, herunder:
– Akademisk: Man kan læse om det
– Sprogligt: Man kan diskutere det
– Konstruktion: Man kan forme/bygge det
– Logik: Man kan afprøve forskellige forståelser på det
– Æstetisk: Man kan tegne, male eller forme det
– Visuelt: Man kan se video eller teater om det
På denne måde kan man blive ved ét emne frem for at skulle halse efter barnets mange spørgsmål, som breder sig ud. Det er også en god inspiration til at dvæle ved noget i længere tid, som kan nuancere og åbne øjnene for, hvordan andre ser det samme emne.
2. Selvom det kan være fristende at fylde barnets skema med berigende aktiviteter, er det vigtigt at huske på, at børn også har brug for tid til at slappe af og lege. Lege kan være lige så værdifulde for personlig og social udvikling som strukturerede læringsaktiviteter. Derfor råder jeg som udgangspunkt meget sjældent forældre til at kompensere for eventuelle manglende indsatser i skolen ved at fylde en masse på i fritiden. Børn har fri, når de har fri – og det har deres forældre sådan set også (fraset madlavning, tøjvask, cykellapning osv…).
3. Samarbejde med skolens personale kan hjælpe med at sikre, at barnet får den nødvendige støtte til sin udvikling. Dette kan inkludere alt fra differentieret undervisning i klassen til gruppedannelser til holddannelser, mentorordninger, samarbejder på tværs af skoler og meget, meget mere. Her bør der selvfølgeligt også tænkes ind, at børn er mere end deres hjerne, og at andre områder, så som en asynkron udvikling mellem intellekt, følelse og eksekutive funktioner, også spiller ind.
4. Højtbegavede børn kan nogle gange opleve sociale og følelsesmæssige vanskeligheder at årsager, der er forbundet med men ikke forårsaget af den høje begavelse, så det er vigtigt at være opmærksom på barnets velbefindende. Overvej at involvere en børnepsykolog, hvis barnet viser tegn på angst, isolation eller frustration, som kan være svære at håndtere. I første omgang er samtalen mellem barn og forældre vigtig, og man kan med fordel læne sig op ad en masse HV-spørgsmål, hvis man som forælder er i tvivl om, hvordan man skal spørge ind:
– Hvad skete der?
– Hvordan havde du det med det?
– Hvem var med?
– Hvorfor tror du, det var sådan?
– Hvordan havde de andre det?
– Hvor var lærerne?
– Hvordan føles det for dig?
– Hvornår er der plads til de følelser?
Husk, at det at være forælder til et højtbegavet barn er lidt af en læringsrejse, og selv vores fejltrin er en del af bevægelsen. Tillad dig selv at træde lidt forkert en gang i mellem. Perfektion er ikke at gøre tingene konstant rigtigt. Perfektion er også at rumme balancen til at lære af sine fejl og derigennem gøre det bedre næste gang – som et forbillede for det højtbegavede barn, for dét kan de bestemt også lære af.
Aabenraas højtbegavede
Hvad sker der, når man samler alle skoleledere og PPR i et rum og beder dem om at forholde sig til de højtbegavede elever?
Det fik jeg blik for i dag, hvor turen gik til Aabenraa, og hvor jeg efter en køretur på cirka 300 km indtog byrådssalen for at besvare dette spørgsmål.
Vi brugte tre timer på at dykke ned i, hvad høj begavelse egentligt er, hvordan den udvikles og understøttes, samt hvad man skal være særligt opmærksom på som lærer, pædagog, leder og PPR-medarbejder.
Vi drøftede individuelle indsatser og vigtigheden af fællesskaber, holddannelse og andre organisatoriske tiltag. Vi kom også omkring ledelsesrollen og ikke mindst samarbejdet med hjemmet.
Der var opbakning fra øverste niveau og en kommunalt forankret koordinering – lige præcis som det skal være, når man skal lave tværgående skoleindsatser. Sikke en skøn tur – og så endda i solskin.
Neurocenter for Børn og Unge
På Neurocenter for Børn og Unge er der fokus på at forstå, at udvide kompetencerne og videndele. Det går rigtig godt hånd i hånd med min mission, og derfor var jeg særligt glad for min invitation til at holde oplæg på deres konference, som startede i går og fortsatte i dag. Jeg holdt i går et oplæg om forekomsten af høj begavelse og autisme.
Jeg var på som sidste oplægsholder på dagen, men det var et dejligt veloplagt publikum, jeg mødte ind til. Jeg fortalte blandt andet om følgende:
– Hvordan forstår vi høj begavelse
– Hvordan kommer den til udtryk
– Hvorfor kan den høje begavelse nogle gange misforstå
– Hvordan ser det ud, når høj begavelse og autisme forekommer samtidigt
– Hvorfor kan høj begavelse og autisme forveksles
– Hvilke teknikker er der for at kamuflere vanskelighederne
– Hvad gør den højtbegavede til mester i kamuflage
– Hvad skal vi være særligt opmærksomme på, når vi skal identificere og differentiere
Det var en rigtig god oplevelse, og der var nogle gode snakke også efter oplægget. Jeg oplever altid – hver eneste gang – jeg har holdt et oplæg, at der er en eller flere, der kommer hen til mig med en personlig fortælling omkring høj begavelse, som føler sig bevidnet og mødt i beskrivelserne. Det understreger, at formidlingen omkring dette område er vigtig, og det bestyrker mig i, at viden skal være let tilgængelig, så flest muligt kan opnå denne forståelse. Derfor er en del af mit fokus at lægge energi i dette, og jeg medvirker i artikler, podcasts, interviews og meget andet for at kunne bidrage, ud over at jeg skriver bøger om emnet og laver helt gratis publikationer og webinar om det.
Hvis du er nysgerrig, håber jeg, du vil kigge med på min hjemmeside www.deafranck.dk, hvor der er et væld af viden at hente. I forhold til dem som både har høj begavelse og en diagnose af en art, har jeg en helt gratis publikation lige her: https://www.deafranck.dk/publikation-om-hoejtbegavet-twice-exceptional/
Hvad er arbejdshukommelse
Hvad er arbejdshukommelse – og er den overhovedet vigtig?
Arbejdshukommelsen er lidt som hjernens “midlertidige notesblok”. Den tillader os at holde på og bearbejde de informationer, vi har brug for her og nu. Den er en aktiv hukommelsesform, som er bedste ven med opmærksomhedsfunktionerne.
Arbejdshukommelsen bruger barnet ikke bare i skolen, men også andre steder så som derhjemme, i SFO/klub, til fritidsaktiviteter og under fri leg.
I skolen er arbejdshukommelsen engageret, når barnet skal følge instruktioner, huske disse og udføre dem i den rigtige rækkefølge. Forestil dig, at læreren siger: “Tag din bog frem, åbn på side 52, og løs opgave tre og fire sammen med dem, du arbejde sammen med i går”. Barnet skal huske hver handling, mens det udfører den forrige og kobler informationerne sammen på tværs midt i en handling. I matematik skal børn kunne huske og manipulere tal mentalt. Det kalder vi for “hovedregning”, men det er ikke bare matematisk evne, som har betydning her. Arbejdshukommelsen holder på de nødvendige tal, mens barnet udfører beregningerne. Dette er især tydeligt, når barnet skal arbejde med komplekse problemer, hvor flere trin og tal er involveret.
Derhjemme kan vi se arbejdshukommelsen i en lang række aktiviteter. Når barnet skal hjælpe til i køkkenet, kan arbejdshukommelsen hjælpe dem med at huske sekvensen af ingredienser og processer i en opskrift, samtidigt med at de holder øje med maden, der simrer på komfuret. Det kan også være midt i en formidling af et spændende emne, som barnet vil fortælle om – her er arbejdshukommelsen med til at holde den røde tråd i fortællingen og sikre, at tingene kommer med og at de kommer med i den korrekte rækkefølge.
Mange vel- og højtbegavede børn har udfordringer med arbejdshukommelsen, som for dem kan være relativt svag, fordi de ikke får brugt og stimuleret den tilstrækkeligt i hverdagen. Det kan give nogle specifikke udfordringer, og barnet kan have svært ved at udtrykke intellektet i hverdagen, selvom potentialet er højt.
Heldigvis er der mulighed for at styrke en arbejdshukommelse gennem konkrete optræningsøvelser – og det er aldrig for sent – så derfor anbefaler jeg gerne, at forældrene træner sammen med barnet.
Skal du vide lidt mere om arbejdshukommelse i en WISC, så læs her: https://www.deafranck.dk/hvad-er-arbejdshukommelse-2/
Carls verden
Det er morgen, og solen kigger lige akkurat ind gennem den lamel på persiennerne, der er skæv. Carl, 12 år gammel, skal op og afsted i skole.
Han føler sig ikke så motiveret, og har ikke gjort det længe, for dagene ligner hinanden så meget, at de føles som én lang gentagelse. Carls verden er ikke som de fleste andres, for hvor andre ser spørgsmål og svar, ser Carl nærmere undren over, hvorfor lige dét spørgsmål skal besvares og ser mange mulige svar til det. Han tænker ofte og tænker længere, end han oplever sine klassekammerater gøre, og mens han denne morgen går i gang med morgenrutinen for at komme afsted til skole, tænker han endnu videre.
Carl har altid oplevet, at hans tanker bliver fanget af refleksioner, der forgrener sig, går dybt, går bredt og går vidt. Mens han cykler mod skolen, bemærker han luftmodstanden og den begyndende forårsvarme, og undrer sig over, om temperaturen har noget at sige i forhold til luftmodstanden, og om egentligt fordampning fra omgivelserne og luftfugtigheden også har betydning for dette. Måske betyder det også noget for fuglene, når de flyver? Han får lyst til at undersøge det nærmere.
Da han kommer ind i klasselokalet på skolen, bemærker han, hvordan de andre elever i klassen sidder i små klynger og ser glade og afslappede ud. De småsnakker; noget om en serie, noget om hende fra 7. klasse, noget om en ny cykel. Ikke rigtigt noget særligt. Carl føler sig ikke lokket af snakken, og føler næsten, at han er til stede parallelt med de andre, men alligevel forskudt. Han er der, men han er der ikke – mon man kan være dét?
Timerne går, der er uro i klassen, spørgsmål til opgaverne, ingen fokus på læring. Carl kigger ud ad vinduet. Der er en svale på himlen. Han kommer i tanke om luftfugtighed og luftmodstand og temperatur og… og hvilken betydning har svalens kløftede hale mon for alt det her? Læreren spørger Carl, om han kan svare på det spørgsmål, der lige er stillet. Carl hørte det ikke, for han var opslugt i sin tankerække, men tænker hurtigt og siger: “Det kommer an på, hvilken vinkel, man har på det – kan du uddybe spørgsmålet?”. Og det virker!! Spørgsmålet bliver gentaget. Carl svarer – nemt nok. Pyha!
Han er ikke så engageret længere, som han engang var.
Frokostpause – Carl er alene. Ikke fordi han er uønsket, men fordi han vælger at fordybe sig i sine egne tanker. Han observerer og reflekterer.
Da Carl kommer hjem fra skole, spørger forældrene nysgerrigt ind til, hvad der er sket i skolen. Carl orker ikke rigtigt at fortælle den samme historie igen, for han ved, at forældrene presser på for at få ham til at være sammen med de andre i frikvartererne, og han ved, at de bliver bekymrede. Han svarer: “Det har været en fin nok dag”, og skifter hurtigt samtalen over til: “Hvordan er det egentligt med luftmodstand og luftfugtighed, nu hvor det er ved at være forår?”, og så fortæller han om sine tanker og om svalen. Og nyder at forældrene reflekterer sammen med ham. Det er en god snak. Den bedste hele dagen.
Da Carl skal i seng, vil hjernen ikke sove. Den tænker videre, for det kunne jo også være, at lufttrykket havde en betydning, og hvad mon der så sker for en raket på vej ud i rummet, når den dels skal forlade jordens overflade. Der er jo andre påvirkninger på raketten end for svalen. Og så læste han også engang om, at bjørnedyr kunne overleve det mest ekstreme, og findes på ydersiden af en raket i rummet, og hvis den så landede på f.eks. Mars, så ville der jo være liv på Mars… Men så kan man jo også sige, at der er liv i rummet. Ha, ha, lidt dumt. Men i princippet. Der er sikkert liv derude. Hvorfor skulle der ikke være det…?
Carl er ikke som så mange andre 12 årige. Carl er højtbegavet. Han er ikke nødvendigvis alene, men han kan godt føle sig ved siden af. Ved siden af fællesskabet, ved siden af undervisningen, ved siden af følelserne, ved siden af engagementet. Ved siden af.
Og han har brug for, at vi forstår ham, og at vi forstår, at de tanker, han har haft i løbet af denne ene dag er langt flere og langt mere forgrenede, end det beskrevne her. Carl kan ikke slukke tankerne. De er en del af hans eksistens. En del af hans væsen. Og en del af hans begejstring.
Kender du også en som Carl? Så prøv at undre dig sammen med ham/hende, for fællesskabet i refleksionerne er en klar vej til livsglæde for disse personer. At blive set, at blive forstået og at blive mødt betyder så meget. Du skal ikke kunne svare – du skal kunne undre dig, og lade refleksionerne bliver refleksioner af et nysgerrigt sind.
LFSnyt
Højtbegavede har svært ved sociale relationer. Eller hvad?!
På bagsiden af Landsforeningen for Socialpædagogers medlemsblad bringes der myter, som medlemmerne kan få undersøgt. Jeg er blevet interviewet til denne udgaves bagside.
Her kan du lynhurtigt blive klogere på, hvordan høj begavelse og sociale relationer hænger sammen.
Du finder det her: https://www.lfs.dk/files/dokumenter/lfsnytpdf/lfsnytpdf2024/1_2024_webpdf.pdf
WISC-III til WISC-V
Ting udvikler sig over tid – også intelligenstests.
WISC-testen (Wechsler Intelligence Scale for Children) er opdateret flere gange i den tid, jeg har været psykolog, og jeg har været glad for at se udviklingen og forstå opdateringerne. Jeg elsker at nørde tests – det er en stor passion for mig! Jeg har endda den allerførste WISC-test i min klinik. Ikke til brug, for den for forældet nu.
Ved revision af en test sker der en markant forbedring af testens nøjagtighed og relevans, ligesom forskning inddrages i udvikling og tolkning heraf. Der er sket meget bare fra WISC-III til WISC-V.
WISC-III indeholder 13 delprøver, som opdeles i “sproglige” og “handle” delprøver, som tilsammen giver en totalscore. Derudover kan man finde “verbal forståelse”, “perceptuel organisering”, “opmærksomhed” og “forarbejdningshastighed”.
WISC-IV indeholder 15 delprøver i fire indekser: “verbal forståelse”, “perceptuel ræsonnering”, “arbejdshukommelse” og “forarbejdningshastighed”. Summen af ti delprøver udgør totalscoren og der er begrænsninger på hvor store udsving der må være mellem delprøver og indekser, før man kan tolke på testen.
WISC-V er den seneste version, lanceret i 2017 i DK og indeholder 15 delprøver og 10 forskellige indekser. 7 af delprøverne anvendes til at udregne den samlede score. Der er ikke længere begrænsninger i forhold til udsving mellem delprøver og indekser.
Der er ligheder mellem disse tests, men også betydelige forskelle, og det er helt afgørende altid at anvende den seneste nye udgave. Som et kuriosum kan nævnes, at børn i en tidligere udgave skulle udpege en manglende ledning på en fastnettelefon – i en tid hvor mange børn ikke havde kendskab til sådan en…
Én ting er indholdet i testen, en anden ting er, at normerne opdateres, så de afspejler den aktuelle befolkning. Man vil derfor kunne opleve, at et barn scorer lavere på en nyere version af en test, hvilket til gengæld også vil være mere retvisende ud fra normalfordelingen.
En test kan aldrig stå alene. Den bør inkludere observationer af barnets adfærd undervejs, baggrundshistorie og øvrige relevante oplysninger. Derudover siger læringsprofilen som oftest langt mere, end den samlede IQ gør – se evt. mere i min film her: https://www.deafranck.dk/wisc-v/