Botanisk Athene

Mød Athene. Denne version står i Botanisk have og nyder lidt skygge i disse varme dage.

Athene står for mange ting, og en af disse ting er visdom. Visdom giver os indsigt i vores liv og de beslutninger, forhold og udfordringer, det byder os. Visdom repræsenterer også dømmekraft som følge af indsigten. Går man i Botanisk have i København kan man møde denne udgave.

Går man online i stedet for, kan man også møde Athene og blive mere vis, for Atheneskolen holder online informationsmøde d. 18/8 kl. 17:00 – 18:00 for interesserede forældre til kommende elever. Mødet vil handle om høj begavelse, netværk, test og mere til.
Du kan se mere og finde linket lige her: https://atheneskolen.dk/nyheder/online-informationsmoede/

God fornøjelse.

Fuhlendorff og venner

I fredags var jeg på Comedy zoo for at se Fuhlendorff og venner. Hvad har det med høj begavelse at gøre? Det kan du læse mere om her:

Christian Fuhlendorff er nemlig ambassadør for Gifted Children i Danmark (GC). Ambassadørerne har til formål at medvirke til at sprede det gode budskab om højtbegavede børn. Christian Fuhlendorff har skrevet følgende om sin rolle som ambassadør:

Har du hørt om Gifted Children? Gifted Children er forening for højt begavede børn, som jeg har haft den glæde at underholde til deres årlige sommerlejr, en del gange efterhånden. Og tro mig, de er nogle af de skarpeste knive vi har liggende i den danske skuffe, men de forbliver kun skarpe hvis vi husker at slibe dem rigtigt.
I dagens Danmark tager vi ikke særligt hensyn til de højt begavede børn. Det er som om man tænker: “De skal jo nok klare den”. Men burde de ikke have muligheden for at udleve deres potentiale? Tænk, hvis vi går glip af en kræftkur, en banan hvor skralden ikke brækker irriterende af, eller et godt stand up show? Det sidste er nok ikke tilfældet. Det er det andet nok heller ikke.

Og det har han helt ret i. Vi skal søge for, at de forbliver skarpe, og vi skal sørge for, at deres kreativitet plejes og udvikles.

Han skriver videre:

“Jeg havde det selv svært i skolen. Jeg ved ikke om jeg var et særlig begavet barn eller om det var fordi jeg havde en diagnose af en art. Jeg kan godt lide ideen om det første. Skolepsykologen kunne godt lide ideen om det sidste. Under alle omstændigheder – jeg ved hvordan det er at kede sig i skolen, fordi der ikke bliver taget hensyn. Det er i hvert fald en sag jeg godt vil støtte op om, derfor sagde jeg også ja, da jeg blev spurgt om jeg ville være ambassadør for foreningen”.

Hvad er det så, den forening kan? Gifted Children er et netværk for familier med højtbegavede børn. Her kan familierne møde hinanden, udveksle erfaringer, få gode oplevelser med ligesindede og føle sig velkommen på en fordomsfri måde. Gifted Children arbejder for at fremme trivslen og vilkår hos de højtbegavede, og stiller konsulenter til rådighed, som kan fortælle skoler og institutioner mere om, hvad det vil sige at være højtbegavet.

Er du nysgerrig på at vide mere, så kig her: https://giftedchildren.dk/

 

 

Sankt Knud Lavard Skole

Det er så dejligt, at der er stigende fokus på de højtbegavede i skolerne. Der er ikke længe til, at der træder ny lov i kraft omkring identifikation og testning af samt differentiering for de højtbegavede, og derfor er det vigtigt, at skolerne begynder at opkvalificere og kompetenceudvikle blandt skolens ansatte.

I dag havde jeg fornøjelsen af en motiveret flok lærere og ledere fra Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby. De ønskede mere viden om og indsigt i, hvad det egentligt vil sige at være højtbegavet. Så, det fik de!

Spørgelysten var stor, og det var tydeligt at se, hvordan refleksionerne meldte sig i forhold til, hvem på de forskellige årgange, det mon kunne handle om.

De er på Sankt Knud Lavard Skole rigtig godt på vej med dette afsæt, og med en stærk ledelsesmæssig forståelse af behovet for at møde de højtbegavede elever optimalt, så ser det lyst ud for de elever, der lige om lidt møder ind efter en god og varm sommerferie.

Er I nysgerrige på jeres skole, jeres barns skole eller i skolebestyrelsen på at vide mere om de højtbegavede, så kan I læse mere her: https://www.deafranck.dk/foredrag/

Hurtige hjerner

I weekenden var jeg på kunstudstilling, og her fandt jeg dette billede. Hvis du har højtbegavede børn kan du muligvis genkende billedet. Det er nemlig originalmaleriet, der danner for- og bagside på bogen “Hurtige Hjerner” af Heidi Karina Schiøtz.

Jeg anbefaler ofte bogen til dem af mine klienter, der har børn i top 5% intelligensmæssigt, for den henvender sig netop til dem. Sidder du derude og overvejer, hvad du skal læse i ferien, så kan denne bog være et godt bud på større indsigt.

 

https://www.saxo.com/dk/hurtige-hjerner_heidi-karina-schioetz_haeftet_9788797266809?gclid=CjwKCAjwquWVBhBrEiwAt1KmwohaNGf8aYTKoh_b3oiyT79Suz0tttUzoR9OQtnvDx6jkl9VxmDUVxoCA64QAvD_BwE

Pæoner

Jeg elsker pæoner – og jeg elsker mit job! Endnu en fredag går jeg på weekend efter en uge fuld af indsigt for de voksende børn og familier, der har lagt deres tillid hos mig.

Med alle disse kontakter følger et stort ansvar for at forstå, beskrive og se det fulde potentiale. Det handler om nuancer, dybder, sammenhænge og brudte logikker. I visse tilfælde handler det også om at bære håbet, hvis hverdagen er svær og virker uoverskuelig for dem. Nogle kommer til mig med svær mistrivsel, andre kommer for at få større forståelse, andre igen ønsker afklaring – og så er der alt det andet… Det er helt afgørende at forstå enhver klient ud fra et holistisk syn. Vi skal have mere end bare et IQ-tal. Vi skal se på personen, intellektet, bagagen, hverdagen, udfordringerne, ønsker for fremtiden og temperament. Det er meget mere til et menneske end “bare”. Ethvert menneske, uanset alder, er en opdagelsesrejse.

Jeg er dybt, dybt taknemmelig for at blive valgt til som tourguide på rejsen på denne måde, for det er sårbart at invitere et andet menneske ind og så tæt på. Det er noget af det, der gør mit job så vidunderligt.

Tak til alle jer, som i denne uge, i tidligere uger og i kommende uger har besøgt eller kommer til at besøge mig. Weekenden kommer til at stå på mere godt til jer, som følger med i mit virke. Jeg brygger på noget rigtig godt!

Flere vanskeligheder med høj IQ?

Højtbegavede børn har mange flere problemer, end normaltbegavede børn. Eller har de?
 
Et stort kohortestudie publiceret i 2016 siger noget andet. Her så Peyre, Ramus, Melchior, Forhan, Heude og Gauvrit på emotionelle, adfærdsmæssige og sociale vanskeligheder blandt børn med høj IQ sammenlignet med normaltbegavede børn i førskolealderen.
 
De undersøgte 1100 børn fra den såkaldte EDEN mother–child cohort i aldersgruppen 5 til 6 år. De identificerede adfærdsmæssige, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder via spørgeskemaet “Strengths & Difficulties Questionnaires”, som forældrene udfyldte. IQ’en blev identificeret ud fra totalscore på børnenes WPPSI (i dette tilfælde WPPSI-III – i dag bruger vi aktuelt WPPSI-IV) som for høj-IQ-gruppen skulle være på mindst 130. Dette gjorde sig gældende for 23 af de 1100 børn. 1058 af de andre børn lå mellem 70 og 130 og udgjorde sammenligningsgruppen.
 
Resultaterne viste, at til trods for, at der ofte lyder fortællinger om, at børn med høj IQ har disse vanskeligheder, så kunne de ikke påvise dem i den ret store gruppe af undersøgte førskolebørn. Der var til at starte med en marginalt lille sammenhæng mellem høj IQ og emotionelle udfordringer ved 5-6 årsalderen, som dog ikke holdt ved nærmere statistisk undersøgelse.
 
Jeg oplever i min praksis, at forældre til højtbegavede ikke har flere problemer hjemme, end forældre til normaltbegavede. MEN… Problemerne slår mig som værende mere intensive, og dette harmonerer godt med et helt centralt kendetegn for mange af de højtbegavede, nemlig at de kan være meget intense og asynkront udviklede. Dét er vigtigt at huske, når man rådgiver familierne, for det har betydning for forståelsen og for de passende interventioner.
 
Læs evt. mere i min publikation om følelser og asynkron udvikling her: https://www.deafranck.dk/publikationer/

Ikke en test men en undersøgelse

Højtbegavede børn er vidt forskellige – heldigvis! Det er en af de ting, som gør mit arbejde så spændende. Jeg har flere gange haft fornøjelsen at teste enæggede tvillinger, som jo i sagens natur har ens arvemateriale, og har set de interessante fænomener omkring intelligensens natur og relative formbarhed udspille sig.
 
Jeg “tester” ikke bare. Jeg undersøger. Alle tal skal akkompagneres af en livshistorie, en fortælling, en forståelse og derudfra en indsigt.
 
Jeg har mødt mange familier i min klinik, og i flere tilfælde har jeg både haft selskab af små og større søskende til forskellige former for testninger og undersøgelser. De er alle forskellige, og min fornemmeste opgave er at finde frem til, hvordan det enkelte barn skal beskrives. Derudfra kan interventionerne bestemmes – i dagtilbud, i skole eller i gymnasiale sammenhænge.
 
Der er heldigvis et stigende fokus på høj begavelse i vores samfund, og jeg oplever en velvilje i forhold til at skabe større forståelse og indsigt hos familier, i skoler, i daginstitutioner, på arbejdspladser m.m. Det er et vigtigt skridt på vejen. Jeg oplever også at blive kontaktet af specialestuderende, bachelorstuderende, foreningsliv, medier m.m., som har interesse i at blive klogere på området. Hvor er det dejligt!!
 
Trivsel er en sammensat størrelse, men gennem de konkrete interventioner samt udbredelse af viden på dette område, kan vi komme nærmere et positivt afsæt for denne.

Højtbegavet med ADHD

Højtbegavede børn med ADHD – hvordan er det lige, de er forskellige fra normaltbegavede børn med ADHD? Det spørgsmål satte Gomez, Stavropoulos, Vance og Griffiths sig for at undersøge i 2019-2020.
 
De valgte en IQ på over 120 målt med WISC for at klassificere de højtbegavede (i den overvejende del af forskningslitteraturen ligger den på 130).
 
De undersøgte karakteristika og sværhedsgrad for uopmærksomhed (IA) og hyperaktivitet (HI) samt samlet (total) – altså de mest fremtrædende symptomer på ADHD. Derefter sammenlignede de 4 forskellige grupper:
1. Normalbegavet med ADHD
2. Normalbegavet uden ADHD
3. Højtbegavet med ADHD
4. Højtbegavet uden ADHD
 
De fandt, at gruppe 1 og gruppe 3 rapporterede markant flere symptomer på ADHD end gruppe 2 og 4. Det er der ikke noget overraskende i, men de fandt også, at de normaltbegavede med ADHD havde en højere score på IA og en højere total score end de højtbegavede med ADHD. Scoren på HI var på samme niveau.
 
Da forskerne kiggede nærmere på de enkelte karakteristika indenfor AI og HI fandt de dog, at der var tre specifikke HI-symptomer, som den højtbegavede ADHD-gruppe scorede højere på, end den normaltbegavede ADHD-gruppen nemlig “modulerer motorisk aktivitet”, “modulerer verbal aktivitet” og “reflekterer over spørgsmål”. At “modulere” skal forstås som evnen til at justere og afpasse.
 
Samlet set konkluderede de, at højtbegavede også kan have ADHD, men at der er en tendens til, at de er mindre uopmærksomme end normaltbegavede ADHD-børn, samt at de er bedre i stand til at modulere hyperaktiviteten.
 
Det er ingen hemmelighed, at de højtbegavede kan kompensere på mange måder, når de har en underliggende diagnose eller øvrige former for vanskeligheder. Dette studie bekræfter netop dette, men understreger også, at det er en god idé at se nærmere på kompenserende strategier hos børnene. Det finder man ikke bare frem til gennem observation, men også ved at spørge børnene!
 
Studiet sender i øvrigt en tanke i retning af Dąbrowskis “overexcitability”. Dąbrowski mente, at højtbegavede har tendens til psykomotorisk overspænding, som udtrykkes gennem hyperaktivitet, uopmærksomhed og impulsivitet. Det lyder jo meget som ADHD, men der ER faktisk evidens for denne sammenhæng. Dog øger det også risikoen for, en underdiagnosticering af ADHD (når det virkelig er til stede) blandt børn, der er højtbegavede og samtidigt overdiagnosticering af ADHD (når det reelt ikke er dét der er tale om).
 
Det understreger behovet for særlig varsomhed, når de højtbegavede diagnosticeres.