HYPERREFLEKSIVITET! Et vilkår for de højtbegavede er, at hjernen har behov for stimulering og kører på mange niveauer samtidigt. Det giver en tendens til at tænke meget – og dybt. Dette fænomen er hyperrefleksivitet, hvilket og beskriver en konstant strøm af tanker, analyser og refleksioner på flere niveauer samtidigt, og kan være både en gave og en udfordring.
Højtbegavede børn har ofte en unik evne til at tænke i flere lag, se sammenhænge, som andre måske ikke bemærker, og reflektere over komplekse spørgsmål – også dem, der ligger uden for deres alderstrin. De kan for eksempel undre sig over universets uendelighed, hvordan samfund fungerer, eller hvorfor mennesker opfører sig, som de gør. De stiller spørgsmål som “Hvad er meningen med livet?” eller “Hvordan ved vi, at noget er rigtigt eller forkert?” længe før deres jævnaldrende gør det. Helt ned i førskolealderen…
Denne dybe refleksion kan give dem en skarp forståelse af verden, men det kan også blive overvældende. Det kan være svært for dem at finde ro, fordi deres hjerne altid arbejder – analyserer, planlægger, forestiller sig og bekymrer sig.
Hyperrefleksivitet kan også føre til, at børnene overanalyserer sig selv og deres omgivelser. De kan blive meget opmærksomme på sociale dynamikker, deres egen præstation og andres forventninger. For nogle kan det føre til en følelse af utilstrækkelighed eller en tendens til at overbekymre sig – “Hvad nu hvis jeg ikke gjorde det godt nok?” eller “Hvad tænker de andre om mig?” kan blive tilbagevendende tanker. Men denne tendens til at tænke meget og dybt er også en utrolig styrke. Det er ofte her, deres kreativitet, empati og problemløsningsevner kommer til udtryk.
Som voksne omkring højtbegavede børn er det vigtigt, at vi hjælper dem med at navigere i deres hyperrefleksivitet. Det er lige så vigtigt, at vi lytter til deres tanker – uanset hvor store eller abstrakte de måtte virke. Når vi tager deres refleksioner seriøst og skaber et rum, hvor de kan dele dem uden at føle sig “for meget” eller “mærkelige,” styrker vi deres selvværd og hjælper dem med at forstå, at deres tankeverden er en gave, der kan bruges til noget meningsfuldt.
Jeg har skrevet mere om hyperrefleksivitet og håndtering af den i min gratis publikation, som du finder lige her:
https://www.deafranck.dk/publikation-om-hyperrefleksivitet/
Spejling og høj begavelse

Kreativitet og høj begavelse
KREATIVITET! Når vi taler om højtbegavede børn, handler det ofte om deres behov for kognitive udfordringer og intellektuel stimulation. Men det, vi måske ikke altid får øje på, er, hvordan kreative udfoldelser – som dem, der findes i fag som Håndværk & Design – kan spille en helt særlig rolle i deres læring og udvikling. Kreative aktiviteter kan ikke kun være en vej til glæde, men også en fantasifuld form for kognitiv stimulering i sig selv.
Højtbegavede børn har ofte en stærk trang til at udforske, eksperimentere og skabe. Deres nysgerrighed og evne til at tænke uden for boksen kan blomstre, når de får lov til at bruge deres hænder og fantasi til at skabe noget konkret. Det er der rigtig mange af dem, som gør i deres fritid (maler, tegner, fletter, Warhammer, LEGO, Mandala osv.).
Faget Håndværk & Design er et godt eksempel på, hvordan kreative udfoldelser kan kombinere praktiske færdigheder med intellektuelle udfordringer. Her kan børnene arbejde med materialer, opdage nye teknikker og løse problemer på en måde, der giver dem mulighed for at anvende deres intelligens på en mere holistisk måde. En hel del af de børn, jeg har på besøg til undersøgelse, angiver Håndværk & Design som et af deres yndlingsfag.
For mange højtbegavede børn kan kreativitet være en befrielse fra den lineære tænkning, der til tider kan præge traditionelle fag som matematik eller dansk i de yngre klasser. I stedet for at skulle finde “det rigtige svar” får de mulighed for at eksperimentere, begå fejl og opdage nye veje. Det skaber ikke kun engagement, men giver også en følelse af mening og tilfredshed, som er vigtig for deres trivsel. Når de ser deres idéer blive til virkelighed – hvad enten det er en skulptur, et stykke tøj eller et møbel – oplever de en direkte forbindelse mellem tanke og handling, som kan være dybt tilfredsstillende.
Kreative fag som Håndværk & Design giver også plads til at arbejde med åbne opgaver, som kan udfordre barnets kognitive evner på en anderledes måde. Når et barn for eksempel skal designe og bygge et produkt, kræver det, at de tænker over funktion, æstetik, materialevalg og processer. Det trækker på deres analytiske og kreative sider og giver dem mulighed for at udfolde deres evner på flere niveauer. Det er en form for problemløsning, der ikke kun stimulerer intellektet, men også giver mulighed for at udtrykke sig på en personlig og unik måde.
En anden fordel ved kreative udfoldelser er, at de kan skabe en følelse af fællesskab og samhørighed. Når børn arbejder sammen på projekter eller deler deres idéer, kan det styrke deres sociale færdigheder og give dem en følelse af at være en del af noget større. For højtbegavede børn, som måske har svært ved at finde ligesindede, kan denne form for samarbejde være en værdifuld oplevelse.
Kreative aktiviteter som dem i Håndværk & Design kan altså fungere som en vigtig modvægt til kognitiv understimulering. De giver børnene mulighed for at udtrykke sig, blive udfordret og finde glæde i at skabe noget med deres egne hænder. Når vi anerkender værdien af kreativitet som en form for kognitiv stimulering, åbner vi døren til en mere helhedsorienteret forståelse af, hvad det vil sige at støtte og udfordre højtbegavede børn.
I sidste ende handler det om at give dem mulighed for at udvikle hele deres potentiale – både det intellektuelle, det sociale og det kreative.
Intelligensteste et vuggestuebarn
Man kan ikke teste vuggestuebørn – de er jo alt for små. Eller hvad?
Faktisk er det muligt at teste børn i denne aldersgruppe. WPPSI-IV (Wechsler Preschool and Primary Scale of Intelligence, Fourth Edition) kan anvendes til børn helt ned til 2½ år. Når psykologer arbejder med at teste så små børn, er det dog afgørende at supplere testresultaterne med en bredere og mere nuanceret forståelse af barnets udvikling.
Hos små børn kan høj begavelse ofte komme til udtryk gennem en fremskreden udvikling på flere områder, såsom sproglige, motoriske og sociale færdigheder. For at sikre, at en standardiseret intelligenstest giver et retvisende billede, bør resultaterne sættes i kontekst ved at inddrage oplysninger om barnets øvrige udvikling. Dette kan gøres gennem forældreinterview, hvor psykologen får indblik i barnets udviklingshistorie og milepæle, ved at lade forældrene udfylde spørgeskemaer og vurderingsskalaer samt gennem direkte observation af barnet i forskellige situationer.
At teste små børn kræver desuden en særlig tilgang og en høj grad af fleksibilitet som testadministrator. Små børn har begrænset koncentrationsevne og en naturlig lyst til leg, hvilket stiller krav om, at man som psykolog er forberedt på at tilpasse sin metode. Det kan indebære at skifte mellem aktiviteter, som at lægge puslespil i en bestemt rækkefølge og derefter deltage som pirat på et imaginært skib. Fleksibilitet er essentiel for at fastholde barnets engagement og sikre, at testen gennemføres på en måde, der er både valid og behagelig for barnet. Samtidig kræver det en fin faglig balance at sikre, at testens standardisering ikke kompromitteres af de nødvendige tilpasninger.
At arbejde med så små børn er altid en særlig oplevelse. I denne tidlige livsfase er der et stort potentiale for at støtte barnets videre udvikling. Ved at kombinere testresultater med en helhedsorienteret vurdering af barnets udvikling kan man skabe de bedst mulige forudsætninger for barnets trivsel og læring.
I dag var sådan en dag, og der var blandt andet en faaaarlig krokodille i min klinik. Så skønt!
Vil du læse mere om WPPSI, så find information her:
https://www.deafranck.dk/wppsi/

Rosenvængets Skole igen
Dobbelt exceptionelle har også ret til at blive mødt, forstået, stimuleret og undervist til deres fulde potentiale – men hvordan gør man det, når diagnosen fylder så meget, at der skal specialpædagogiske rammer til?
Det ved jeg!
Og det ved Rosenvængets Skole også en masse om nu, for her til aften havde jeg hele skolens personale til oplæg om høj begavelse hos elever, der har så tungtvejende diagnose(r), at de har behov for specialpædagogiske rammer i hverdagen. Det betyder dog ikke, at de ikke skal mødes intellektuelt – for det skal de – men det kan være en vanskelig balance.
Derfor er jeg særligt glad for, at det ikke blot er et oplæg, men et decideret forløb, jeg samarbejder med Rosenvængets Skole om. Vi er slet ikke færdige endnu. Der venter aktionslæring, sparring, opsamling og mere godt.
Jeg er dybt imponeret over, at man skole specialskole sætter ind på denne måde. Det er ikke set tidligere med så omfattende en indsats omkring høj begavelse på en kategori 3 skole. Det viser prioritering, vilje og mod på at forstå den dobbelt exceptionelle gruppe bedre.
Og ud over det – hold nu op nogle skønne mennesker! Det var en virkeligt god aften, og jeg ser frem til mere. Meget mere.
Høj begavelse og lektier
Emotionelt uintelligent?
Højtbegavede er følelsesmæssigt uintelligente – – – eller er de?
Jeg elsker forskningsartikler, og har læst en skøn metaanalyse fra 2020 (Abdulla Alabbasi, Ayoub & Ziegler), som undersøger forholdet mellem følelsesmæssig intelligens og begavelse, med fokus på om højtbegavede har højere følelsesmæssig intelligens sammenlignet med deres ikke-højtbegavede jævnaldrende. Samtidig undersøger studiet, om der er forskelle i følelsesmæssig intelligens mellem højtbegavede drenge og piger.
Analysen omfatter 32 studier fra 1990 til 2018. Resultaterne viser, at højtbegavede generelt har højere følelsesmæssig intelligens end deres ikke-højtbegavede jævnaldrende, med en lille til moderat, men dog signifikant forskel. Desuden viser analysen, at højtbegavede piger udviser signifikant højere følelsesmæssig intelligens end højtbegavede drenge. Undersøgelsen identificerer også faktorer, der påvirker disse resultater. Alder, køn, målemetoder for følelsesmæssig intelligens og specifikke følelsesmæssige færdigheder forklarer 18% af forskellene mellem højtbegavede og ikke-højtbegavede.
Resultaterne viser, at højtbegavede ikke blot er stærke intellektuelt, men også er stærke i de følelsesmæssige kompetencer. Det skal dog siges, at effektstørrelsen for forskellen i følelsesmæssig intelligens er relativt lille til moderat, hvilket tyder på, at der er en positiv sammenhæng mellem intellektuel og emotionel intelligens, men at forskellen ikke er lige så markant som den intellektuelle overlegenhed. Med andre ord: selvom følelserne er veludviklede, er intellektet endnu bedre udviklet – dette kalder vi mere mundret for en asynkron udvikling – og den er tilmed større hos drengene end hos pigerne.
Folkeuniversitetet 2024
Årets sidste forelæsning på Folkeuniversitetet er gennemført i dag. 4 timer sammen med engagerede og nysgerrige mennesker. De var en del af de omtrent 230 personer, der i år har hørt mine forelæsninger på enten Folkeuniversitetet Emdrup eller Folkeuniversitetet København.
Og hvad siger det så om noget som helst?
Det siger, at der er meget større interesse for at vide mere om høj begavelse, for det var slet ikke meningen, at jeg skulle holde så mange forelæsninger. Bare en enkelt – BUM, udsolgt – bare en enkelt mere – BUM, udsolgt igen. Interessen har været overvældende, og flere har måttet melde sig til ventelisten.
Det virkeligt gode ved Folkeuniversitetet er, at det er mange forskellige mennesker, der kommer for at høre forelæsningerne. Det er ældre, yngre, fagpersoner, forældre, nysgerrige, skeptikere – alle mulige. Det gør dynamikken meget interessant, og jeg nyder det hver eneste gang.
Ville du også gerne have været med, men kom for sent til tilmeldingen? Bor du heeeelt ovre i Jylland og ville ønske, jeg kom forbi?
Der er heldigvis mere i vente – og det kan du se, når Folkeuniversiteterne offentliggør deres programmer for 2025. Derudover venter der i 2025 to kursusdage med seminarier.dk (https://seminarer.dk/kurser/livet-med-hoj-begavelse/), hvor du kan tage en tom værktøjskasse med på kursus for at få fyldt op med værktøjer.
Afslutning i Randers
Jeg kan godt huske, hvad jeg lavede her til aften i 2 timer i Randers.
Først fortalte jeg personalet på Hobrovejens Skole om hukommelsestyper, og hvordan informationer kommer ind i langtidshukommelsen. For at det skulle sidde ekstra godt fast, øvede vi det. Ikke på én måde, men på tre forskellige måder. Det var lærerigt, afslørende og sjov. Stemningen var rigtig god, og der var inspiration til at arbejde videre sammen med eleverne.
Derefter fortalte jeg om roller i grupper, og hvordan man kan arbejde imod den typiske rolle, man kan tage på sig eller blive påduttet. Der var masser af roller at tage fat på – mindst 9 – og så fandt jeg ud af, at der ikke er så mange i dag, der har tjek på deres Peter Plys historier, men klarer det langt bedre med Tinka, Frost og vist nok også The Julekalender.
En spændende dag, som afrunder en fælles indsats fra mig og Rikke Christensen fra Clever Consulting, som har strakt sig over flere skoleår, hvor Hobrovejens skole har sat fokus på de højtbegavede elever på skolen. Mens jeg holdt de to beskrevne oplæg fortalte Rikke den anden del af personalet om selvbestemmelsesteori og kendetegn på god undervisning. Der er blevet hældt grundigt på!
Sikke en fantastisk rejse, skolen har været på! Dét kan jeg kun være stolt af at få lov at bidrage til.
Højtbegavet – en guide til voksne
Du er højtbegavet 🌟
Kom med, så forklarer jeg… eller rettere vi forklarer sammen. Min nyeste bog kommer nemlig på gaden d. 10. september, og i den er der masser af indsigt at hente.
Jeg har skrevet bogen HØJTBEGAVET – en guide til voksne, efter en flot modtagelse af HØJTBEGAVET – en guide til store børn og unge. Der var begejstring for bogen, men samtidigt også efterspørgsel efter noget målrettet til de voksne, som kan give indsigt på samme måde, som guiden til børn og unge.
Jeg har lyttet, tænkt, overvejet og skrevet, og nu er den altså så klar, at kun blækket skal tørre, før den skal åbnes af nysgerrige, højtbegavede voksne.
Det er almindeligt at antage, at livet som højtbegavet er enkelt og ubesværet, men virkeligheden kan være mere kompleks. I denne bog vil du opdage:
– Hvad det betyder for dig at være højtbegavet.
– Kendetegn ved højtbegavede voksne.
– Dine styrker og svagheder.
. Hvordan du kan udnytte din begavelse på smartere måder.
– Værdier der er vigtige for dig.
– Tips til at gøre hverdagen nemmere.
HØJTBEGAVET – en guide til voksne, er mere end blot en bog; det er en arbejdsbog med plads til personlige refleksioner og praktiske øvelser, der guider dig gennem din egen rejse. Tag den som en form for miniterapeutisk rejse og brug den til at blive klogere på dig selv både her og nu og på længere sigt.
Du kan bestille bogen allerede nu, og du får lige en lille gave fra mig på vejen, nemlig 20% rabat ved brug af koden HØJTB20, som virker til og med d. 9. september : https://dpf.dk/produkt/hoejtbegavet-en-guide-til-voksne/
Skal vi skrive din historie sammen?